Har du styr på, hvilke hjemmesider dine børn besøger fra deres smartphone?
En række apps hjælper forældre med netop det problem ved at filtrere sider som indeholder pengespil, porno og en masse andet indhold, der ikke egner sig for podernes sarte øjne.
Det uvildige tyske firma AV Test specialiserer sig i at teste sikkerhedsprogrammer, og de har taget 16 af såkaldte forældrekontrol-apps under lup.
Testresultaterne viser, at de fleste programmer er fortræffelige til at filtrere hjemmesider, men der er enkelte apps, der klarer opgaven knap så godt.
De to bedste apps
De to bedste apps er Zift fra Content Watch og Norton Family Premier fra Symantec.
De blokerer særligt godt hjemmesider med narkotika, alkohol, tobak, pengespil, dating og porno, viser undesøgelsen. Faktisk beskytter de som de eneste to apps mod pengespil, alkohol, narkotika og tobak.
I testen har samtlige 16 apps skulle forhindre 7.100 hjemmesider, der er uegnede for børn, i at blive åbnet på en telefon.
Blandt de dårligste var Bitdefenders Parental Control, der blandt andet kun fangede 75 procent af alle sider med porno, mens Symantecs app fangede hele 99,8 procent.
De to bedste apps fra testen er gratis at hente, og du finder links til dem herunder:
Zift - iOS - Android (er endnu ikke officielt lanceret).