Dette skal du have i dit nødberedskab

Vores nabolande har haft det i årevis, og nu er det også blevet Danmarks tur til at anbefale en række ting, som du bør have i dit hjem, så du er forberedt på en uventet krise.

I USA kaldes den slags 'prepping' og en 'prepper'-liste, fordi det handler om at forberede sig, så man ikke bliver taget med bukserne nede i tilfælde af strømsvigt, ekstreme vejrhændelser, sabotage, ulykker, tekniske problemer og i værste fald krig.

Tidligere på året sendte Beredskabsstyrelsen en besked til alle danskeres e-Boks med oplysninger om de remedier, du bør have i dit eget nødberedskab derhjemme.

I denne artikel ser vi på de ting, som Beredskabsstyrelsen anbefaler, du skal have i dit nødberedskab. Men vi har også fundet 8 stykker elektronisk udstyr, som vi på Komputer for alle også gerne vil have i vores nødberedsskab.

8 stykker elektronik, der også er gode at have i dit nødberedskab:

Du skal kunne klare dig selv i 72 timer

Beredskabsstyrelsen anbefaler, at du er i stand til at klare dig selv i de første 72 timer, efter der er sket en uventet krise.

Det betyder nemlig, at myndighederne kan fokusere kræfterne på at hjælpe alle dem, der ikke kan klare sig selv.

Du kan læse en komplet liste over de ting, som Beredskabsstyrelsen anbefaler at du har i dit nødberedskab, på styrelsens hjemmeside eller i den tjekliste, som du kan hente her.

Sørg for vand og langtidsholdbar mad

Det vigtigste er naturligvis langtidsholdbar mad på konservesdåser på din prepper-liste. I en krise kan du ikke regne med, at der er strøm til din fryser og køleskab, og derfor vil maden her hurtigt blive fordærvet.

Du skal også sørge for at have tre liter vand per person per døgn opbevaret. Det kan du fx opbevare i sammenklappelige dunke, som kan købes på nettet. I sådan en dunk kan vandet holde sig i omkring tre måneder.

Det anbefales, at du skifter vandet hver tredje måned, så det altid er frisk. Du kan dog også overveje at købe vandrensningstabletter, så du selv kan desinficere vandet, før du drikker det.

Sidst skal du sørge for at have ekstra af den medicin du og familien bruger - og er der personer under 40 eller gravide i husstanden, skal du også have indkøbt jodtabletter til atomare katastrofer.

8 stykker udstyr, der også er godt at have

Mad, drikke og medicin er en helt uundværlig del af dit nødberedskab, men der findes også en række udstyr, som kan gøre en krisesituation lidt mere tålelig for både dig og din familie.

Beredskabsstyrelsen anbefaler da også, at du sørger for at indkøbe en nødradio, der kan oplades med håndsving, batterier og en powerbank, så du fx kan oplade mobiltelefonen.

Her har vi fundet noget elektronisk krise-udstyr, som du kan bruge til inspiration:

Hvis der sker en uventet krise eller katastrofe i Danmark, der betyder at alle systemer går ned og elektriciteten forsvinder, vil myndighederne sende beredskabsmeddelelser på det gode, gamle FM-bånd.

Her skal du indstille frekvensen til den nærmeste P4-radiokanal, og det kan du fx gøre med en såkaldt nødradio, der kan oplades med et håndsving, så du ikke er afhængig af batterier.

De fleste nødradioer kan også oplade den indbyggede powerbank via solceller og har et USB-udtag, så du også kan oplade fx en mobiltelefon via håndsvinget. Du kan nemt finde dem hos forhandlere ved at søge efter ”nødradio” på Google.

Der sidder et mikroskopisk solpanel på mange powerbanks, nødradioer og andet udstyr, men cellerne er oftest så små, at de har svært ved at oplade ret meget på vores breddegrader.

I stedet kan du overveje et dedikeret solcellepanel, der rulles ud som et lille tæppe.

Her får du en langt større overflade, som solens stråler kan ramme, og det giver fx i tilfældet med Lippas solcellepanel en effekt på 15 Watt, når solen skinner.

Panelet koster 279 kroner og har to USB-udtag, så du kan oplade to telefoner samtidigt. Der findes dog også lidt dyrere modeller, som også har indbygget powerbank og dermed kan gemme den overskydende energi til senere.

Myndighederne anbefaler, at man opbevarer tre liter vand per person per døgn, men hvis krisen tager længere tid, eller man alligevel løber tør for vand, kan det være praktisk fx at kunne drikke fra en fyldt regnvandstønde eller en nærliggende å.

Så har du brug for at sterilisere vandet, inden du drikker det, så du slipper af med vandets bakterier.

Med den opladelige Katadryn Steripen UltraLight UV, som blandt andet sælges hos spejdergear.dk, kan du rense en halv liter vand på 48 sekunder og op til 20 liter vand på en enkelt opladning. Det eliminerer 99,9 procent af alle protozoer, bakterier og vira i vandet, så du kan drikke det uden risiko.

Pris 600-800 kroner.

Det hører naturligvis til usandsynlighederne, at der skulle opstå en krise så alvorlig, at det kan måles på baggrundsstrålingen.

Derfor er det heller ikke strengt nødvendigt at eje en geigertæller eller et dosimeter, som det også kaldes, men det er alligevel rart at kunne dokumentere, om alt nu er som det skal være.

Med en geigertæller vil du kunne måle, hvis der skulle ske en alvorlig ulykke på et af vores nabolandes atomkraftværker, eller hvis et land bringer en atombombe til sprængning. Den normale baggrundsstråling ligger typisk på under 0,5 µSV, og oftest er den på omkring 0,1 - 0,2 µSV. Med en geigertæller kan du registrere Beta, Gamma og Røntgenstråler.

Modellen, der er vist her, fås hos conradelektronik.dk til 590 kroner.

De fleste har allerede en eller flere powerbanks liggende i gemmerne, og er det tilfældet for dig, skal du blot sørge for at de har nok kapacitet til dit behov og at de altid er opladte og dermed klar til brug den dag strømmen er væk.

Skal du ud og købe en powerbank til hjemmets beredskab, anbefaler vi at du anskaffer en model med en kapacitet på 10.000 mAh eller mere.

Der findes også en del powerbanks, som rummer en indbygget lommelygte, der endda også ofte kan blinke et SOS-signal automatisk.

Hvis strømmen skulle svigte i en længere periode, er det selvfølgelig også rart at kunne drive almindelige elektriske apparater, der kræver 230 volt, og her kan de små powerbanks ikke være med.

Her ville du tidligere være henvist til at købe en generator og et par dunke benzin, så kombinationen af en forbrændingsmotor og en generator kunne producere den ønskede strøm. Men i de senere år er der kommet et smartere alternativ: En powerstation.

Det er i virkeligheden bare en forvokset powerbank på 170 Wh (48.000 mAh) eller mere, og som udover USB-stik til opladning af blandt andet telefoner også har et eller flere almindelige udtag til 230 volt, så du kan tilslutte elektriske apparater, der bruger maksimalt 200-300 watt. De skal naturligvis altid være fuldt opladte og klar til brug i en nødsituation ligesom dine powerbanks.

Modellen her hedder Sandberg AC 200 og koster cirka 1.800 kroner.

Det meste nyere elektronik på markedet er udstyret med indbyggede genopladelige batterier, så du blot kan oplade dem med et almindeligt USB-kabel.

Men du har sikkert stadig grej i hjemmet, som bruger helt ordinære AA- eller AAA-batterier, fx lommelygter og radioer, og derfor er ekstra batterier da også nævnt på Beredskabsstyrelsens liste over anbefalinger. Derfor bør du huske, at have en ekstra forsyning af disse batterier liggende i beredskabet.

Du kan eksempelvis købe en pakke med 40 stk. AA-batterier af mærket Varta for godt 100 kroner. Batterierne kan du løbende bruge og udskifte til fjernbetjeninger og andet udstyr, der også bruger AA-batterier.

I en alvorlig krisesituation må man være forberedt på, at også kommunikationsinfrastrukturen i Danmark kan være påvirket, så du fx ikke kan ringe via mobilnetværket.

I sådan en situation kan et sæt walkie talkies være guld værd.

De virker uafhængigt af mobilmaster og kan kommunikere direkte indbyrdes, ofte på flere kilometers afstand. Det betyder, at husstandens medlemmer stadig kan tale sammen, når den ene forlader hjemmet og opholder sig i området, og at du kan snakke med familiemedlemmer, hvis de bor i samme by som dig.

Walkie talkies findes i mange prisklasser med forskellige sendestyrker og antal funktioner, men du kan fx købe Motorolas Talkabout T82 Extreme-sæt til knap 700 kroner.