Så længe der har eksisteret computere, lige så længe har vi haft problemer med virus. Der er dog ingen tvivl om, at internettets ankomst og opblomstring i slutningen 1990’erne intensiverede truslen fra diverse computervirusser og malware.
I dag foregår store dele af vores arbejdsliv og privatliv på computere, tablets og mobiltelefoner, og vi er derfor udsat som aldrig før. Selvom du måske ikke selv har været offer for en cyberkriminel handling, så er cybertruslen på sit højeste, og den lurer stort set bag hvert hjørne og i alle tænkelige aspekter af vores online liv. Vi ser på den aktuelle cybertrussel i denne artikel.
Målrettede personangreb
Cybertruslen har efterhånden mange ansigter. En af de grusomste er dog især den, der er rettet mod enkeltpersoner. Alle lider under et cyberangreb, men at stå alene med oplevelsen kan være sværere, end når en virksomhed eller en større gruppe rammes.
I dag er der en stor bølge af personlige cyberangreb, hvoraf især identitetstyveri kan være en smertelig affære for den enkelte. Med opblomstringen af sociale medieplatforme deler borgere i hele verden nu alt lige fra de mest private billeder til de inderste ytringer om politik og samfund.
Hackerne har derfor rigeligt med oplysninger at snage i, og man kan roligt betragte det som lidt af en pandemi. Mængden af delt data fra verdensborgerne får disse cyberangreb til at sprede sig som en epidemi.
Masseangreb mod tilfældige borgere
Udover de personligt målrettede cyberangreb, finder man også en lang række masseangreb. Disse angreb masseproduceres i form af eksempelvis tusinder eller millioner af phishing-beskeder, der sendes bredt ud til borgerne i et land. Angrebet koster stort set ingenting, og der er kun nogle få af de mange tusinder eller millioner, som skal bide på krogen for at angrebet er indbringende.
Alene mængden af udsendte phishing-beskeder og phishing-mails minder mest af alt om en pandemi, der spreder sig, når de først er distribueret ud til et stort antal modtagere. Pandemien bliver ikke mindre af, at folk herefter klikker på et inficeret link i den pågældende mail og dermed spreder ‘sygdommen’ videre i sit eget system eller videre til andre.
Virksomheder under belejring
Det er i stigende også danske og internationale virksomheder, som står for skud, når hackerne folder sig ud. Antallet af berørte firmaer stiger år for år, og angrebene bliver stadig mere sofistikerede. Et af de mest benyttede angreb mod firmaer er ransomware-angreb.
Her tiltusker hackerne sig adgang til virksomhedens oplysninger og stjæler dem eller krypterer dem. Hackerne kræver herefter løsepenge for at frigive oplysningerne igen. I de sidste par år har stadig flere danske virksomheder været offer for ransomware-angreb.
Cybertruslen i en global skala
Vi lever i en urolig geopolitisk tid. Konflikter udkæmpes ikke længere blot med våben og økonomiske repressalier. Der er også føjet et nyt aspekt til ‘krigsførelsen’: cyberkrig. Her er der ikke tale om personangreb, eller et angreb mod en privat virksomhed.
Her er der i stedet tale om et cyberangreb på en hel nation i form af et målrettet angreb mod eksempelvis landets energiforsyning. Eftersom alt i dag styres delvist online, så kan der forvoldes stor skade på et land ved hjælp af cyberangreb.
Kuren mod den digitale pandemi af cyberangreb
Der er ingen tvivl om, at truslen fra cyberkriminelle er større end nogensinde. Både privat, erhvervsmæssigt og nationalt. Men selvom vi bombarderes med angreb, så er der stadig en lang række ting, man kan gøre for at beskytte sig bedre. Som privat person kan man benytte en VPN. Din VPN skal være slået til på alle tider af døgnet for at sikre dig optimal beskyttelse i form af kryptering af dine personlige oplysninger.
En bedre indsigt i cybertruslerne er også vigtig at opnå. Både for privatpersoner og for virksomheder. Jo mere privatpersoner bliver bevidste om de pågældende farer, desto bedre bliver de også til at forstå truslerne på arbejdspladsen.
Virksomheder bør også blive bedre til at uddanne sine medarbejdere i en god online hygiejne. Det kunne være i alt lige fra at værne sig med en sund skepsis overalt på nettet. Og at skole folk i at spotte de mest åbenlyse tegn på phishing-angreb og lignende.
På globalt plan kalder cybertruslen i den grad på et større globalt samarbejde på tværs af landegrænser. Hackere opererer selv på tværs af lande, og derfor bør de respektive stater og deres efterretningstjenester øge samarbejdet.
Cyberangreb vil formodentligt altid forekomme, men vi kan gøre meget for at inddæmme det, så det ikke ligefrem forekommer i store pandemier af angreb.