Hent program
Inden du går i gang med vores grundige vejledning på dansk herunder, skal du hente NeuShield Data Sentinel. Det henter du i en gennemtestet og garanteret virusfri udgave direkte her fra vores hjemmeside via linket herunder:
Vejledning
Herunder gennemgår vi trin for trin, hvordan du kommer godt i gang med programmet.
Vælg de bedste indstillinger
For at få NeuShield Data Sentinel til at virke optimalt, så dine filer forbliver sikre, er der et par indstillinger, du skal slå til. Dem gennemgår vi her.
Du bliver præsenteret for to begreber: Anti-Wiper Protection 2 og Boot Sector Protection 3. De to værktøjer gør det ekstra besværligt for hackerne at få adgang til din computer, så dem skal du slå til, hvis de ikke allerede er aktiveret.
Sådan ser det ud, når de to værktøjer er blevet aktiveret i programmet. Herefter er du klar til at lære om de andre funktioner i værktøjet.
Udpeg de mapper, der skal beskyttes
Du er nu klar til at vælge de mapper, der skal sikres mod ransomware-angreb. Programmet vælger en række mapper som standard, men du kan nemt tilføje flere.
Du får nu en liste over alle de mapper, der i øjeblikket er beskyttet af programmet. Altså her eksempelvis Dokumenter 2, Skrivebord 3, Billeder 4 og så videre.
Gendan en beskadiget fil
Nu er dine udvalgte mapper og filer beskyttet. Hvis du på et tidspunkt kommer ud for, at en fil bliver låst af ransomware, kan du bruge NeuShield Data Sentinel til at få den tilbage, uanset om filen er låst, ændret eller helt væk.
Identificer så den mappe, som den pågældende fil var gemt i. I dette tilfælde var der tale om en fil i mappen Dokumenter 2.
Klik på knappen Revert 3 ud for mappens navn for at starte processen med at få filen eller filerne tilbage i uskadt tilstand.
I vinduet, der åbner, skal du klikke på More details 4 for at få en oversigt over de filer, som kan ændres tilbage.
Du kan nu se de filer, hvor der er registreret ændringer. Klik på pilene 5 i siderne for at navigere mellem dem.
Klik på Revert 6 for at få filerne tilbage i deres oprindelige tilstand fra før ransomware-angrebet. Klik på Ja i vinduet, der åbner.