SurFlex Screen Recorder er lidt af et multiværktøj, hvis du ønsker at lave optagelser af det, der foregår på din pc.
Programmet kan optage video og billeder af din skærm, og du kan selv vælge præcis det udsnit, du ønsker at optage.
Derudover kan SurFlex Screen Recorder lave optagelser af dit webcam, så du fx kan indtale videobeskeder til venner og bekendte.
Du kan også optage den lyd, der afspilles på din pc ligesom du kan lave optagelser med pc'ens mikrofon. Med andre ord kan du optage fra enhver kilde på din computer.
Programmet koster normalt 160 kroner om måneden at anvende, men nu kan du prøve det gratis i de næste 6 måneder.
Bemærk, at du skal aktivere programmet senest den 18/5-2024, hvis du ønsker at prøve programmet.
Du skal bruge registreringsnøglen, som vi viser herunder. Det nemmeste er at markere og kopiere den med CTRL + C, så du kan sætte den ind i programmet efter installationen.