Startup Timer

Startup Timer kan måle pc’ens opstartstid og identificere hvor stort beslag de enkelte programmer lægger på pc’ens kræfter under opstarten.

Startup Timer kører i baggrunden på din pc, mens du genstarter den. Her måler den, hvor mange sekunder der går fra du tænder din pc og til Windows er helt klar til brug.

Programmet er endda i stand til at identificere specifikke programmer på din pc, som i særlig grad påvirker opstartstiden negativt. Resultatet giver dig en komplet opskrift på, hvilke programmer du skal slå fra, hvis du vil have pc’en til at starte hurtigere.

Sådan måler du pc’ens opstartstid

Når du starter Startup Timer, bliver du bedt om at genstarte pc’en, så starttiden kan måles. Det er
vigtigt, at du først begynder at bruge pc’en, når Windows er fuldstændig indlæst.

Slå de programmer fra, der sløver opstarten

Når du med Startup Timer har identificeret programmer, som sløver pc’ens opstart, kan du enten vælge at afinstallere de skyldige fra pc’en eller blot slå deres automatiske start fra. Så kan du selv
starte programmerne, når du skal bruge dem.

Hent din fil fra komputer.dk

Alt indhold på komputer.dk er testet med de nyeste og bedste sikkerhedsprogrammer. Vi anbefaler dog, at du altid selv har et opdateret antivirusprogram installeret på din computer. Komputer for alle kan ikke gøres ansvarlig for uregelmæssigheder eller tab af data som følge af en installation eller brug af det indhold, som du henter på vores hjemmeside eller på eksterne sider, som vi linker til. For at hente det valgte indhold skal du acceptere ovenstående betingelser.

Oplysninger om Startup Timer
Sprog
Dansk
Type
Program
Virker med
Windows 10
Windows 11