Få svaret og trin for trin-vejledning her:
Hvis du får beskeder fra et fjernet program, skyldes det ofte, at der stadig ligger rester af det på pc’en. Løsningen i tilfældet med Malwarebytes er at bruge et særligt program til afinstallation. Det hedder Malwarebytes Support Tool og virker til alle producentens programmer. Følg vores trin for trin-guide herunder, og vær især på vagt, når du når til det sidste trin i processen.

1
Hent og start Malwarebytes Support Tool. Markér Accept License Agreement 1 med et flueben, og klik på knappen Next 2 .

2
Vælg derefter fanen Advanced 3 , og klik på knappen Clean 4 .

3
Klik nu på Ja 5 for at fjerne Malwarebytes helt og aldeles.

4
Vent nogle minutter, mens programmet renser din pc for filstumper.

5
Klik nu på No 6 . Det er vigtigt, så du undgår, at programmet installeres forfra.