Sådan sætter du en alarm på din computer

Med et spritnyt program kan du sætte alarmer på computeren, så du husker alle hverdagens gøremål og aldrig glemmer aftaler.

Hälytys
© Shutterstock/DANAI KHAMPIRANON

De færreste af os har levet et liv uden af og til at komme for sent til en aftale, fordi tiden løb fra os.

For som menneske i 2025 er der meget at se til, og det kan være svært at holde styr på det hele. Men nu kan du få hjælp med et nyt program, du kan hente gratis på vores hjemmeside.

Programmet Alarm 3.12 er, som navnet antyder, en alarm, du kan sætte på din computer for at blive mindet om dine aftaler.

Let at justere lyd og funktion

Alarmen kan indstilles til at ringe på et bestemt klokkeslæt, eller du kan bruge programmet som et nedtællingsur, der giver lyd efter et specifikt antal timer eller minutter. På den måde undgår du fx at overkoge pastaen.

For at sætte en alarm skal du blot åbne programmet, skrive i et felt, hvad du skal mindes om, og vælge, hvilken af de to alarmtyper du vil bruge. Når tiden er gået, lyder alarmen på din computer, og et vindue åbnes, hvor påmindelsen fremgår.

I programmets indstillinger kan du justere, hvordan alarmen lyder, hvor højt den skal larme, og hvordan påmindelsen skal vises i Windows, når alarmen lyder.

Sæt alarmer lynhurtigt

Når du åbner Alarm 3.12 første gang, er det en god idé at fastgøre programmet til proceslinjen i Windows. Det gør det meget lettere at åbne programmet fremover, da Alarm 3.12 ellers skal åbnes ved at fremsøge programmet i Windows’ søgefelt.

Du skal bare højreklikke på programmets ikon, der vises i proceslinjen, når programmet er åbnet, og vælge “Fastgør til proceslinje”. Så kan programmet fremover åbnes med et enkelt klik på programikonet i proceslinjen i Windows.

Dermed bliver det meget lettere at sætte alarmer på computeren og huske alle vigtige aftaler.

Her viser vi, hvordan du kommer i gang med at bruge programmet, så du aldrig mere kommer for sent.

Hent program

Inden du går i gang med vores grundige vejledning på dansk herunder, skal du hente Alarm 3.12. Det henter du i en gennemtestet og garanteret virusfri udgave direkte her fra vores hjemmeside via linket herunder:

Vejledning

Herunder gennemgår vi trin for trin, hvordan du kommer godt i gang med programmet.

Få alarmen til at ringe på et bestemt klokkeslæt

Du kan nemt sætte en alarm, der går af på et specifikt klokkeslæt. Hvis du får brug for det, kan du oprette flere alarmer ad gangen, så der fx lyder en alarm en time før en aftale og en yderligere alarm en halv time før aftalen.

1

Til at begynde med skal du hente og installere Alarm 3.12 fra vores hjemmeside, og åbne programmet. I programmet klikker du på værktøjet øverst til højre 1.

2

I indstillingsvinduet klikker du på Show window on alarm 2. Så vil et vindue åbne i Windows, hvor der står, hvad du skal huske, når alarmen ringer. Klik derefter på krydset 3.

3

Skriv, hvad du skal huske 4. Det er denne besked, der dukker op i et vindue, når alarmen lyder. Derefter klikker du på Alarm at 5.

4

Skriv det klokkeslæt, alarmen skal lyde 6, og klik på OK 7.

5

Alarmen er sat, og du kan minimere programmet ved at klikke på pilen 8. Vil du sætte endnu en alarm, åbner du blot programmet igen og sætter alarmen på samme måde.

6

Når tiden er gået, lyder alarmen på din pc, og dette vindue åbner i Windows, hvor påmindelsen står 9. Du kan slukke alarmen ved klikke på knappen Alarm off 10.

Tip

Hent magasin-artikel

Hent artiklen i PDF-format, som den oprindeligt blev bragt i Komputer for alle-magasinet.