Fortryd, at du slettede dine filer

Når filerne er væk i Stifinder, kigger vi efter dem i Papirkurven. Og når de også er væk dér? Så bruger vi Ashampoo Undeleter til at genskabe dem. Tag mirakelprogrammet i brug – i dag!

Der er gode klik, der bringer dig videre i pc-arbejdet. Og så er der dem, du kommer til at fortryde inderligt. Til sidstnævnte kategori hører uopmærksomme klik i dialogbokse. Vi er blevet så vant til den slags bokse, at vi ofte slet ikke tænker, før vi klikker os videre. Vi klikker fx blindt på bokse om cookies i browseren.

Det er forholdsvis ufarligt. Helt anderledes forholder det sig med den boks i Windows, hvor vi siger ja til at slette en stor bunke filer permanent fra Papirkurven. Papirkurven er jo netop det ekstra lag sikkerhed, der gør, at vi ikke sletter vigtige filer til højre og venstre. Når et uheldigt klik sletter fx dine vigtigste fotos fra din computer, har du et alvorligt problem.

Grav filerne frem

Faktisk er der kun hjælp at hente fra specialprogrammer som Ashampoo Undeleter, der bruges til at grave forsvundne filer op fra harddiskens dybder – for det kan nemlig ofte godt lade sig gøre. Filerne er nemlig ikke slettet rigtigt. Det er blot henvisningerne til dem, der er forsvundet fra Windows’ optegnelser. Selve filerne ligger stadig på harddisken, og med Ashampoos program kan de fiskes op igen. Dog kun, hvis du reagerer hurtigt: Netop fordi Windows ikke kender til filernes eksistens på harddisken, lever de skjulte filer på lånt tid.

De risikerer nemlig at blive overskrevet af nye filer, som du gemmer på harddisken. Ashampoo Undeleter er den perfekte redningskrans til dine filer. Programmet koster normalt 109 kroner, men du får det gratis, hvis du henter det i Fordelszonen og registrerer det som vist herunder.

Hent din fil fra komputer.dk

Alt indhold på komputer.dk er testet med de nyeste og bedste sikkerhedsprogrammer. Vi anbefaler dog, at du altid selv har et opdateret antivirusprogram installeret på din computer. Komputer for alle kan ikke gøres ansvarlig for uregelmæssigheder eller tab af data som følge af en installation eller brug af det indhold, som du henter på vores hjemmeside eller på eksterne sider, som vi linker til. For at hente det valgte indhold skal du acceptere ovenstående betingelser.