Du skal være logget ind for at gemme artikler.
You need to login, before saving articles
For at få det meste ud af Windows, kræver det et godt program til at organisere filer. Det kan Stifinder i grunden godt, men programmet Explorer++ tager skridtet videre og gør Windows’ indbyggede filhåndteringsværktøj væsentligt bedre. Takket være Explorer++ kan du blandt andet langt om længe sortere mapperne på pc’en i faner – præcist som du kan organisere hjemmesider i en internetbrowser. Det gør det nemt at arbejde i flere mapper på samme tid og fx flytte filer frem og tilbage mellem mapperne. Desuden er det muligt at bogmærke specifikke mapper, så du eksempelvis altid kan finde mappen med fotos fra sommerferien i 2007, eller så mappen med skærmbilleder aldrig bliver væk igen. Derudover minder udseendet i Explorer++ meget om Stifinders, hvor pc’ens mapper og drev er listet til venstre.