DiskGenius

DiskGenius er et sandt multiværktøj til pc’ens harddiske, der kan hjælpe dig med at oprette partitioner og nye drev.

Med DiskGenius kan du nemt oprette helt nye drev – såkaldte partitioner – på computeren, så du fx har ét dedikeret drev til Windows, et andet til dine dokumenter og et tredje til familiens feriebilleder.

Fordelingen af forskellige filer på separate drev gør det meget mere overskueligt at søge og finde specifikke filer. Samtidig bliver det nemmere at sikkerhedskopiere dine vigtigste filer, fordi du med et backupprogram nemt kan oprette en backup af fx hele D-drevet for at gemme dine dokumenter et sikkert sted – men uden at medtage Windows og alle dine installerede programmer.

Hent program

Klik på linket herunder for at hente DiskGenius fra vores hjemmeside i en gennemtestet og garanteret virusfri udgave:

Hent din fil fra komputer.dk

Alt indhold på komputer.dk er testet med de nyeste og bedste sikkerhedsprogrammer. Vi anbefaler dog, at du altid selv har et opdateret antivirusprogram installeret på din computer. Komputer for alle kan ikke gøres ansvarlig for uregelmæssigheder eller tab af data som følge af en installation eller brug af det indhold, som du henter på vores hjemmeside eller på eksterne sider, som vi linker til. For at hente det valgte indhold skal du acceptere ovenstående betingelser.

Oplysninger om DiskGenius
Sprog
Engelsk
Type
Program
Virker med
Windows 10
Windows 11

Frigør plads på din harddisk til nye drev

Hvis du ønsker at oprette ekstra drev på pc’en, skal du først frigøre plads fra et af dine eksisterende drev. Det betyder, at du skal starte med at tage noget ledig plads, typisk fra dit C-drev.

Tildel mere plads til et enkelt drev

Når du har formindsket et af dine drev på pc’en, vil den fjernede plads optræde som såkaldt ikke-allokeret plads. Denne plads kan du så bruge til at gøre et andet drev større, hvis du i forvejen har flere drev end C-drevet.

Opret et nyt drev på din harddisk

Det kan være praktisk at have flere drev på pc’en end kun det ene, du bruger til Windows. Med DiskGenius kan du fx oprette et nyt drev til dine dokumenter og billeder, så du har dem adskilt fra drevet med Windows.

Flyt Windows til en ny disk

Hvis du vil opgradere computerens harddisk til en model med større kapacitet eller en ny SSD, kan du bruge DiskGenius til at kopiere Windows-drevet med alle dine programmer til den nye disk.

Scan din harddisk for fejl og reparer den

En mekanisk harddisk kan udvikle fejl på de sektorer, der rummer dine data, ligesom celler på din SSD kan gå i stykker efter mange skrivninger. DiskGenius kan finde fejlene og isolere de dårlige områder.

Tag backup af et helt drev

DiskGenius rummer en smart backup-funktion, hvor du kan sikkerhedskopiere en hel partition til en imagefil på et andet drev. Filen kan du senere montere med et drevbogstav, så du kan få adgang til alle filerne.

Læs artikler

Læs meget mere om DiskGenius i de artikler, du finder links til herunder: