Abelssoft MyKeyFinder

Kan du heller ikke huske, hvor du lagde produktnøglen til Windows og dine købte programmer, så får du nu hjælp af MyKeyFinder, der endda kan afsløre de gemte koder til trådløse netværk.

Abelssoft MyKeyFinder afslører produktnøglerne til alle de programmer, du har installeret på din pc – også Windows’ egen produktnøgle. Produktnøglerne skal du bruge, hvis du ønsker at installere et program igen – fx på en ny pc. MyKeyFinder kan også finde gemte koder til trådløse netværk, din pc har været tilkoblet, hvis du senere får behov for at tilslutte netværket fra en anden enhed.

MyKeyFinder koster normalt 75 kroner.

Sådan får du programmet gratis

Abelssoft MyKeyFinder koster normalt 75 kroner i butikkerne, men som l læser af Komputer for alle kan du få det gratis. Du skal blot registrere dig med dit navn og e-mailadresse, som vi viser det herunder.

Find produktnøgler til Windows og programmer

Hvis du har brug for at geninstallere et program, du har købt, skal du ofte kende produktnøglen. I stedet for at lede gamle kvitteringer igennem kan du finde oplysningerne på den pc, hvor programmet allerede er installeret. Det gælder også nøglen til dit Windows.

Find koder på eksterne harddiske

MyKeyFinder kan også finde produktnøgler på eksterne harddiske, og det er især smart, hvis du fx har harddisken med Windows fra en ældre pc liggende. Du kan nu scanne efter og finde nøgler fra programmer, som var installeret på den gamle pc.

Udskriv dine koder eller gem dem i en PDF

Du kan få MyKeyFinder til at udskrive produktnøglerne, så du har dem liggende samlet. Du kan også gemme koderne som en adgangskodebeskyttet PDF, du kan gemme på din harddisk.

Gem dine egne produktnøgler

Du kan også gemme dine andre nøgler og koder i MyKeyFinder, så du har alt samlet ét sted. Det kan fx være aktuelt, hvis du engang har købt et program, men ikke har det installeret på pc’en i øjeblikket.

Find gemte koder til trådløse netværk

Hver gang du kobler på et trådløst netværk, gemmer Windows koden for dig, så du ikke behøver taste den, næste gang du forbinder til samme netværk. De gemte koder til trådløse netværk finder MyKeyFinder også.

Hent din fil fra komputer.dk

Alt indhold på komputer.dk er testet med de nyeste og bedste sikkerhedsprogrammer. Vi anbefaler dog, at du altid selv har et opdateret antivirusprogram installeret på din computer. Komputer for alle kan ikke gøres ansvarlig for uregelmæssigheder eller tab af data som følge af en installation eller brug af det indhold, som du henter på vores hjemmeside eller på eksterne sider, som vi linker til. For at hente det valgte indhold skal du acceptere ovenstående betingelser.

Oplysninger om Abelssoft MyKeyFinder
Sprog
Engelsk
Type
Program
Virker med
Windows 10
Windows 11