Du skal være logget ind for at gemme artikler.
You need to login, before saving articles
Beskedtjenesten Signal krypterer al data, og det betyder, at de beskeder, du sender og modtager, bliver fuldstændigt ulæselige for alle andre end dig og modtageren af beskederne. Chatsamtalernes indhold bliver nemlig skjult bag matematiske formler og koder. Signal, som både findes som app til iPhone og Android og som program til pc’en, kommunikerer på tværs af platforme, hvis du blot synkroniserer app-versionen med programmet til pc’en. Det gør det let at kommunikere skriftligt via beskedtjenesten. Programmet kræver ikke, at du forbinder dine sociale medier eller din Google-konto med app'en, som det ofte er tilfældet hos lignende tjenester. I stedet skal du blot bekræfte dit telefonnummer, og så sender Signal en SMS med en kode til oprettelse. Signal er gratis, og du kan hente app’en til både Android og iPhone, og i Fordelszonen kan du hente programmet til pc’en.