Selv om de fleste moderne computere har mere lagerplads, end du umiddelbart har brug for til dine filer, er der flere gode grunde til, at du alligevel bør rydde op i antallet af installerede programmer på din computers harddisk indimellem. Hvis du ofte afprøver programmer på din pc og sjældent får dem fjernet igen, puster programlisten sig nemlig langsomt, men sikkert op, og det vil resultere i en sløvere pc, fordi mange programmer starter hjælpeprogrammer, når du tænder pc’en.
Derfor anbefaler vi, at du en gang imellem kigger listen over installerede programmer igennem, som vi viser på disse sider, og fjerner de programmer, som du alligevel ikke længere bruger eller vil få brug for i fremtiden. Det vil også øge mængden af ledig plads på din harddisk, som du kan bruge til andre filer og programmer.