Sådan får du den gode gamle startmenu tilbage i Windows

Du kan få enklere adgang til programmer, filer og indstillinger, hvis du skræddersyr din startmenu i Windows. Det kan du gøre med programmet Classic Shell, som omdanner din startmenu i Windows 10 eller 11 til en klassisk menu, med en mere overskuelig opbygning.

Startmenu

Man kommer let til at savne den enkle, overskuelige startmenu fra tidligere udgaver af Windows. Med Classic Shell får du enkelheden tilbage.

© Shutterstock / PegasuStudio

Windows-brugernes begestring for startmenuerne i Windows 10 og 11 kan lige på et meget lille sted.

Windows insisterer på en sortering i startmenuen, hvor nogle menupunkter er store og andre er gemt helt væk.

I Windows 7 og tidligere var menuerne mere harmonisk opbygget, så man fx kunne se en liste med alle programmer i menuen. Alle menupunkter havde tillige samme størrelse og prioritering.

Nu får du mulighed for at benytte tidligere tiders bedre startmenuer.

Opbyg din egen startmenu i Windows

Programmet Classic Shell giver dig valget mellem hele tre startmenuer, som alle er baseret på grundtankerne fra designet af tidligere udgaver af Windows.

For hver menu kan du selv bestemme, hvilke underpunkter, der skal vises. Du kan bygge undermenuer til de programmer og indstillinger, du ikke bruger så ofte.

Endelig kan du bruge Classic Shell til ændre layout og farver på startmenuen samt give startknappen et nyt design.

Du kan løbende skifte mellem den normale startmenu, og den klassiske fra Classic Shell.

Her på siden kan du hente programmet Classic Shell og læse vores guide til at benytte programmet.

Hent program

Inden du går i gang med vores grundige vejledning på dansk herunder, skal du hente Classic Shell. Det henter du i en gennemtestet og garanteret virusfri udgave direkte her fra vores hjemmeside via linket herunder:

Vejledning

Herunder gennemgår vi trin for trin, hvordan du kommer godt i gang med programmet.

Sådan udpeger du din nye startmenu

Programmet Classic Shell tilbyder dig tre forskellige startmenuer. Vi viser dig herunder, hvordan du vælger den ønskede menu. Du kan altid vælge en anden menu på et senere tidspunkt.

1

Hent programmet på vores hjemmeside, og installer det. I dette vindue markerer du Classic Start Menu 1 og vælger Next. Dermed installeres kun de vigtigste og mest nyttige dele af Classic Shell.

2

I installationens sidste vindue klikker du på Finish 2. Programmet er installeret.

3

For at indstille programmet skal du højreklikke på startknappen 3 og vælge Indstillinger 4.

4

Vælg nu den ønskede startmenu 5 blandt de tre muligheder. Du kan eventuelt prøve dig frem for at se, hvilken du foretrækker. Ændringen af startmenuen træder i kræft med det samme.

Vælg tema og startknap for startmenuen

Vi ser nu nærmere på, hvordan du ændrer din nye startmenus farver og stil. Samtidig har du mulighed for at vælge en ny startknap til menuen.

1

Højreklik på startknappen 1, og vælg Indstillinger 2.

2

Under den menu, som du valgte tidligere, klikker du på knappen Select skin 3.

3

I menuen Skin 4 vælger du et passende farvetema og layout 5 for menuen. Når det er gjort, klikker du på Start Menu Style 6.

4

Nederst i vinduet kan du vælge at udskifte startknappen med en knap i klassisk stil. Sæt markering ved Replace Start button 7, og vælg den ønskede knap fx Classic 8. Klik på OK 9.

5

Et almindeligt venstreklik på den nye startkknap 10 åbner startmenuen, så du kan se, hvordan den nye menu tager sig ud.

Sådan lægger du nye elementer i menuen

Du kan selv definere stort set hvert eneste menupunkt i din nye startmenu. De konkrete muligheder afhænger af, hvilken af de tre menutyper, du har valgt. Her giver vi dig et overblik over mulighederne.

1

Du åbner som altid Classic Shells indstillinger ved at højreklikke på startknappen 1 og vælge Indstillinger 2.

2

Du kan komme ud for, at alle indstillinger ikke vises i vinduet. I så fald skal du klikke ved Show all settings 3.

3

Dernæst kan du se Customize Start Menu 4, som du skal klikke på.

4

Hvis du har valgt menuen Classic style eller Classic with two columns, vil indstillingsvinduet se ud som her. Hop frem til trin 6, hvis du har valgt Windows 7 Style. Venstre kolonne 5 viser de nuværende elementer i startmenuen. Højre kolonne viser alternativer 6 som du kan tilføje.

5

For at tilføje et menupunkt trækker du det fra højre 7 til det ønskede sted i venstre kolonne 8. Når du er tilfreds, klikker du på OK nederst for at gemme ændringerne.

6

Hvis du har valgt menuen Windows 7 style, fungerer indstillingen lidt anderledes. Klik på et menupunkt 9, du vil ændre, og vælg et nyt punkt i den lange liste 10.

7

Hvis du desuden vælger Display as a menu 11, vil menupunktet vises i startmenuen med en pil, så du kan navigere videre til underpunkter. Gem ændringerne med OK nederst.

8

Lad os til sidst se en startmenu i aktion. Menuen åbner du som altid med et venstreklik på startknappen 12.

9

I dette tilfælde er det menutypen Classic with two columns. Elementerne i højre kolonne 13 er dem, vi netop har tilvalgt. Ved at klikke på en pil, folder du menuen ud. I vores tilfælde har vi klikket på pilen 14 ud for 15 Apps for at se oversigten over alle apps 16 på computeren.

10

Elementer i venstre kolonne, som du ikke ønsker i menuen, kan du højreklikke på 17 og fjerne direkte 18.

Tip

Hent magasin-artikel (PDF)

Hent artiklen i PDF-format, som den oprindeligt blev bragt i Komputer for alle-magasinet.