Nu kan du skrue op for en video, der afspilles i Chrome, mens du skruer en anelse ned for Skype, så du ikke øredøves, hvis der kommer et opkald.
Det eneste, du skal bruge er programmet EarTrumpet, som du kan hente i Windows Store.
Fixer Windows' manglende lydstyring
Microsoft har løbende gjort det lettere at styre lyden fra Skrivebordet – blandt andet i forbindelse med Anniversary Update, hvor du fik muligheden for at vælge imellem høretelefoner og højtalere via et par klik i Proceslinjen.
Men det har stadig ikke været muligt at skrue op og ned for lyden i de forskellige programmer – separat.
Det råder EarTrumpet bod på.
Det eneste, du skal gøre, er at hente app’en fra Windows Store, åbne den – og klikke på trumpet-ikonet i proceslinjen.

Åbn EarTrumpet ved at klikke på ikonet i Proceslinjen. Herfra kan indstille forskellige lydstyrker i dine programmer.
© EarTrumpetPå ovenstående billede har jeg skruet en anelse ned for lyden i Skype, men helt op for lyden i Chrome.
Nu behøver jeg ikke længere skrue op og ned for system-lydstyrken i Windows, men kan indstille det afhængigt af programmet.