Få programmet gratis
Glary Utilities Pro koster normalt 250 kroner om året, men som læser af Komputer for alle får du lige nu programmet gratis i et år. Herefter kan du fortsætte med at bruge den gratis udgave af programmet, som har lidt færre funktioner. Det kræver blot, at du udfører denne registrering senest den 7. februar 2022.
Giv pc’en en hurtigere opstart
Windows bliver forsinket i sin opstart, når for mange programmer skal op at køre samtidig med Windows. Derfor kan du nedsætte ventetiden ved at slå unødvendige programmer fra i opstarten af Windows.
Reparer fejl i Windows
Registreringsdatabasen holder med sine mange tusinde nøgler og værdier styr på alt i Windows, men med tiden opstår der fejl i de enkelte punkter, som medfører uhensigtsmæssigheder i Windows og en sløvere pc.
Optimér pc’en med ét klik
Syv af de effektive optimeringsfunktioner i Glary Utilities kan du køre samtidig med blot et enkelt klik. Funktionen er god til hverdagsbrug, hvor du har behov for hurtigt at få rettet fejl og slettet midlertidige filer fra harddisken.
Optimér pc’ens hukommelse
Er din pc kun udstyret med en lille mængde hukommelse – fx 4 GB – bliver den hurtigt fyldt af dine programmer. Med Glary Utilities kan du lave en umiddelbar rensning af pc’ens ram, så du får kræfter til det, du har behov for.
Sluk de sløvende processer
Hvis du har brug for ekstra kræfter på din pc med det samme, er det effektivt at slukke unødvendige kørende processer. Det er programmer og tjenester, som kører i baggrunden af Windows. Hvis du er sikker på, at du heller ikke behøver programmerne fremover, kan du slå dem helt fra, så de ikke starter med Windows.
Gem de stabile drivere
En dårligt programmeret driver kan gøre hele din pc ustabil. I Glary Utitilies kan du lave en komplet sikkerhedskopi af de drivere, som Windows ikke kan finde automatisk. Det sikrer, at du altid kan vende tilbage til en stabil pc, hvis du får opdateret en driver til en ustabil version.
Reparér systemfilerne i Windows
Hvis du oplever fejl i Windows, eller problemer med at installere opdateringer til pc’en, skyldes det i mange tilfælde, at Windows’ systemfiler er blevet defekte. Derfor kan du udrydde en lang række problemer på pc’en ved at scanne og reparere systemfilerne med Glary Utilities.