Enhver pc bliver efter nogen tid med Windows mere langsom, træg og fyldt med overflødige filer.
Det rammer også helt nye pc'er, som kun er hurtige i ganske kort tid.
Det skyldes blandt andet, at Windows løbende bliver opdateret af Microsoft med store funktionsopdateringer, og at hver af disse bruger en smule mere af pc’ens ressourcer.
Den helt store synder er dog din brug af pc'en og de programmer du installerer på den – fx et program til billedbehandling eller en komplet kontorpakke.
Alle de programmer, du installerer løbende, gør din pc en lille smule langsommere og mere træg.
Giv pc'en en grundig optimering
Med programmet Glary Utilities kan du få optimeret alle de dele af Windows, som er blevet langsommere - fx opstarten, højrekliksmenuen og den daglige brug.
Samtidig repareres en lang række fejl i Windows' registreringsdatabase, som både får Windows til at præsentere dig for løbende fejl, men også gør selve computeren sløvere.
Sidst kan du også bruge Glary Utilities til at få ryddet op i de skrammelfiler, som fylder op på harddisken. Dermed får du igen plads til alt det vigtige, du vil gemme på din pc.
Få Glary Utilities gratis
Vi har lavet en aftale med software-producenten Glarysoft, og kan derfor tilbyde vores abonnenter programmet Glary Utilities Pro gratis i et helt år.
Normalprisen er 250 kroner om året.
Producenten udsteder kun gratis licenser til læserne indtil den 7. februar 2022.
Vi anbefaler dog, at du allerede i dag henter programmet i Fordelszonen og registrerer det via linket i Fordelszonen her.
I Komputer for alle 02/2022 får du en komplet guide til programmet - den kan du naturligvis også hente i Fordelszonen sammen med programmet.
Du skal være logget ind i Fordelszonen på vores hjemmeside for at få adgang til den gratis licens af Glary Utilities Pro. Det kræver et abonnementsnummer eller en bladkode fra et magasin købt i løssalg.