Få alle filer på plads i de rigtige mapper

Når filerne hober sig op på pc’en, kan du bestille en oprydning hos Abelssoft File Organizer. Prøv det sofistikerede værktøj, og spar masser af tid.

Flyder det med filer på din pc? Er dit Skrivebord eller mappen Overførsler et kaos af forskellige filtyper? Så er tiden kommet til, at du skal have din egen personlige filoprydder: “File Organizer” hedder din nye tjenstivrige hjælper, som du efter lidt hurtig oplæring roligt kan betro styringen af de mapper, du måske aldrig selv får ryddet op i.

Rodebunkerne kan nemlig selv finde på plads i de rette mapper ved en lille smule hjælp fra værktøjet fra Abelssoft. I programmet opstiller du en stribe regler for, hvad der skal ske med dokumenter, billedfiler og så videre, når de lander i en bestemt mappe. Så snart dine regler er opstillet, overtager programmet fuldstændig styringen og holder øje med alle de filer, der lander i sorteringsmappen – og sender dem så straks videre til de mapper, du har valgt.

Du har mange muligheder for at diktere detaljerede regler i Abelssofts program. Det konkrete eksempel, vi giver i trin for trin-form på de næste sider, er kun ét af mange. Du kan således opstille regler efter størrelser på filer, filnavnet, seneste ændringsdato og andre kriterier, du finder passende. Fordi programmet åbner automatisk med Windows, kan du efter den indledende opsætning læne dig roligt tilbage og lade din nye digitale butler klare sorteringsarbejdet fremover

Hent din fil fra komputer.dk

Alt indhold på komputer.dk er testet med de nyeste og bedste sikkerhedsprogrammer. Vi anbefaler dog, at du altid selv har et opdateret antivirusprogram installeret på din computer. Komputer for alle kan ikke gøres ansvarlig for uregelmæssigheder eller tab af data som følge af en installation eller brug af det indhold, som du henter på vores hjemmeside eller på eksterne sider, som vi linker til. For at hente det valgte indhold skal du acceptere ovenstående betingelser.