Kan jeg sætte en kode på Word-dokumentet?

Jeg vil gerne sikre mig, at andre, som bruger mit Word-program, ikke kan ændre i et bestemt dokument på min computer. Kan jeg sætte en kode på et enkelt dokument i Word?

Få svaret og trin for trin-vejledning her:

SVAR

Ja, det kan du gøre direkte i Word. Vi viser, hvordan det foregår. Du kan endda også låse dokumentet delvist, så folk uden en kode stadig kan foretage enkelte ændringer.

1

Åbn et dokument i Word. Vælg Gennemse 1 fulgt af Beskyt 2.

2

Klik på Begræns redigering 3.

3

Marker Tillad kun denne type redigering i dokumentet 4. Vi vælger, at folk uden koden må foretage Kommentarer 5 til dokumentet.

4

Vælg så Ja, aktivér beskyttelse 6 lidt længere nede.

5

Skriv en adgangskode 7, og gentag den 8. Klik på OK 9. Dokumentet er nu låst.

6

Når du senere vil arbejde i dokumentet, klikker du på Stop beskyttelse 10 til højre.

7

Tast koden 11 fulgt af OK 12 for at genoptage redigeringen af dokumentet.