Skal jeg slå alt grafik fra i Outlook?

Jeg har læst, at man risikerer at få mere spam, hvis ens mailprogram henter og viser billeder. Det er vist fordi, spammerne så på én eller anden måde ved, at mailen bliver åbnet. Samtidig vil jeg jo gerne have vist fotos i mails fra personer, som jeg kender. Så hvordan kan jeg sikre mig bedst i Outlook (Classic)?

Få svaret og trin for trin-vejledning her:

SVAR

I Microsofts mailprogram Outlook (Classic) findes der en smart indstilling, der lader dig skræddersy, hvornår fotos skal downloades og vises i mailprogrammet, samt hvornår Outlooks sikkerhed omvendt skal blokere for billederne.

1

I Outlook (Classic) klikker du først på menupunktet Filer 1.

2

Nederst til venstre klikker du på Indstillinger 2.

3

Klik på Center for sikkerhed og rettighedsadminstration 3.

4

Vælg Indstillinger for Center for sikkerhed og rettighedsadministration 4.

5

Sæt nu markering ved Download ikke billeder... 5 og ved Tillad downloads i mails... 6. Dermed får du kun vist grafik i mails, hvor afsenderen er kendt som fx en af dine kontakter.