OutlookCom

Ny og forbedret Hotmail skifter navn til Outlook

For at sætte streg under de mange forbedringer af den gratis mail-tjeneste Hotmail, har Microsoft valgt at skifte tjenestens navn til Outlook – det er nu du skal skynde dig, hvis du vil sikre dig dit navn med den nye @outlook.com-adresse.

1. august 2012

Hotmail, der længe har virket sørgeligt tilbagestående i forhold til fx Googles Gmail, lukker, og i stedet byder Microsoft dig indenfor i Outlook.com. En forbedret grafisk brugerflade med store farvede felter, der minder om den fra Windows 8, masser af online lagerplads og en integration med sociale medier som Facebook og Messenger er blot nogle af forbedringerne.

Umiddelbart ser det rigtig godt ud, dine postkasser og e-mails er nemme at overskue og Outlook.com er fuld af smarte måder til at give dig et hurtigt overblik. Det store spørgsmål er selvfølgelig om Microsoft er for sent ude i forhold til Gmail, men en vigtig forskel er, at Outlook ikke læser din mail for at give dig målrettede annoncer.

Det er selvfølgelig gratis, så prøv selv.

Måske er du interesseret i ...