KOM_DK_171114-NR13_E_Kingsoft_på _tablet_Web

Gratis Kontorpakke til din tablet

WPS Office er en kontorpakke, som du kan hente gratis til både din Android-tablet eller iPad. Med programmet kan du finde alle dine dokumenter og åbne og redigere i både Word, Powerpoint og Excel.

1. september 2014

De seneste år er de såkaldte tablets blevet mere og mere populære. Det er små computere, der hverken har mus eller tastatur, men kun en berøringsfølsom skærm. Det er selvfølgelig rigtig smart, at du altid har en computer lige ved hånden, især hvis du hurtigt vil redigere i et dokument uden adgang til en PC. Indtil nu har det dog været svært at finde gode tekstbehandlingsprogrammer, hvor du kan åbne de dokumenter eller præsentationer, som du har lavet i Microsoft Office på din bærbare eller stationære computer.

WPS Office er det tætteste du kommer på en Office-pakke, der kan bruges på din tablet. Det kan bruges med de tre største Microsoft Office-programmer, og du kan også åbne dokumenter lavet i WPS Office i for eksempel Word. Selvom der er størst mulighed for at lege med funktionerne, hvis du har programmet på din computer, er der alligevel mulighed for at ændre både skrifttype, størrelse og udseende og så videre på din tekst eller præsentation.

Brugerfladen er meget intuitiv, og du vender dig hurtigt til at bruge og finde rundt i programmet. I toppen af hvert program ligger det velkendte menu-bånd, som også findes i Microsoft Office-programmerne. Det kan du enten navigere i ved at trække det til venstre eller højre, eller du kan bruge de små genvejsknapper øverst i skærmen.

App’en indeholder Word, PowerPoint og Excel. Derudover kan du også gemme Word-dokumenter direkte som PDF-filer eller åbne allerede gemte PDF-filer. Når du gemmer dine filer, kan du bruge din tablets indbyggede hukommelse, men du kan også lægge dem op på et online drev, som for eksempel Google Drev eller Dropbox. Det er også på denne måde, at du henter filerne fra din computer over på din tablet. Programmet findes også i en version til iPad, men ser lidt anderledes ud og har en anden brugerflade. Du kan heller ikke gemme i PDF-format. WPS Office fås også i en version til din almindelige computer, der ligesom på tabletten er helt gratis.

Hent WPS Office til iOS: https://itunes.apple.com/us/app/wps-office-view-edit-word/id762263023?mt=8

Hent WPS Office til Android: https://play.google.com/store/apps/details?id=cn.wps.moffice_eng

Måske er du interesseret i ...