Kan jeg oversætte direkte i Google Sheets?

Jeg har modtaget et regneark, hvor næsten alt teksten står på engelsk. Har jeg mulighed for at oversætte indholdet direkte i Google Sheets?

Få svaret og trin for trin-vejledning her:

SVAR

Ja, du kan udnytte det faktum, at det er samme firma, der står bag Google Sheets og Google Oversæt. Der findes nemlig en oversættelses-kommando i Sheets. Bemærk, at oversættelsen ikke lægger sig over den gamle tekst, men at du skal placere den i nye celler. Her viser vi, hvordan det foregår.

1

I vores eksempel har vi fem celler på engelsk 1, som vi gerne vil have oversat i kolonnen ved siden af. Sæt markøren der 2.

2

Skriv nu =GOOGLETRANSLATE(A3;”en”;”da”) 3. Bemærk, at “en” 4 er koden for sproget, der skal oversættes fra (engelsk), og “da” 5 er koden for sproget, der skal oversættes til (dansk). A3 6 er cellen, som skal oversættes. Tast Enter.

3

Den første celle er oversat 7. Du kan oversætte de øvrige celler ved at trække fra hjørnet 8 af den første celle og nedefter.