Hvorfor kan jeg ikke skifte format til dato i Excel?

Jeg oplever noget mærkeligt i Excel: I et regneark har jeg nogle datoer. De er i tekstformat, men jeg vil gerne ændre dem til datoformat. Det får jeg bare ikke lov til. Hvis jeg højreklikker og vælger Formater, står mine data stadig i almindeligt tekstformat. Hvordan gør jeg så?

Få svaret og trin for trin-vejledning her:

SVAR

Vi har oplevet det samme problem. Det opstår, når felterne først er blevet formateret til tekst. Løsningen er at formatere felterne på en anden måde end den normale højreklikmetode. Se her hvordan du skifter til datoformat, så data får fx formen dato-måned-år automatisk.

1

Marker først de celler 1, hvis data skal stå i datoformat.

2

Klik på overskriften Data 2 øverst i vinduet.

3

Klik på menupunktet Tekst til kolonner 3.

4

En formaterings-guide starter. Lad bare indstillingerne stå 4, og klik på Næste. Klik også på Næste i det følgende vindue.

5

I menuen Dato 5 vælger du DMÅ 6 eller et andet dato format, du måtte foretrække. Klik på Udfør nederst i vinduet.

6

Nu er dine indtastninger 7 formateret som en dato. Det har blandt andet den fordel, at du kan sortere cellerne i datorækkefølge.