Stortest af musikstreaming

For under 100 kroner om måneden kan du lytte til alverdens musik på din computer, tablet eller telefon. Vi har testet fire af de største musikstreamingtjenester, og vi nynner stadig.

Musikstreaming via internettet er en fantastisk opfindelse! Jeg er så gammel, at jeg har haft en samling af både cd’er og lp-plader. Det var svært for mig at sige farvel til hele samlingen, men jeg rippede i det mindste alle mine cd’er, og de lever videre som musikfiler på pc’en.

I flere år dækkede det egentlig fint mit musikbehov, men i dag har jeg været nødt til at overgive mig 100 procent til musikstreaming. Muligheden for at have alverdens musik et hurtigt klik væk er simpelthen for fristende.

Vi foretrækker selvfølgelig, at lydkvaliteten er så god som muligt, men selv om streamingtjenesternes lydkvalitet sjældent er helt på højde med cd’er, er der alligevel så mange fordele ved musikstreaming, at det for mange mennesker vil være pengene værd. Først og fremmest er udvalget helt enormt.

Du kan bogstaveligt talt vælge mellem millioner af sange, som går mange årtier tilbage. Og du kan tage hele dette overflødighedshorn af musik med dig i lommen ved hjælp af en app på din telefon.

Hvis du har lyst, kan du endda hente musikken ned på telefonen og lytte til den uden adgang til internettet.

I stedet for blot at lytte til en enkelt plade som i gamle dage kan du samle hele playlister med din yndlingsmusik eller måske samle en liste med den helt perfekte musik til en fødselsdag, en julefrokost eller en løbetur. Hvis du er i tvivl om, hvilken musiktjeneste du skal vælge, kan du heldigvis prøve alle fire tjenester i testen gratis i en periode, før du beslutter dig for, om de er værd at betale for.

Hent din fil fra komputer.dk

Alt indhold på komputer.dk er testet med de nyeste og bedste sikkerhedsprogrammer. Vi anbefaler dog, at du altid selv har et opdateret antivirusprogram installeret på din computer. Komputer for alle kan ikke gøres ansvarlig for uregelmæssigheder eller tab af data som følge af en installation eller brug af det indhold, som du henter på vores hjemmeside eller på eksterne sider, som vi linker til. For at hente det valgte indhold skal du acceptere ovenstående betingelser.