Sådan organiserer du din egen musik på pc'en

Med MediaMonkey kan du organisere din musiksamling i albummer og nemt fremsøge musik fordelt på genrer, kunstnere, cd-albums og enkelte titler.

Med den rette programvaren kan du bruke pc-en som en moderne jukeboks for hele musikksamlingen.
© Shutterstock / Virrage Images

Har du stadig en samling af musikfiler gemt på pc'ens harddisk, som du sporadisk lytter til, når du ikke lige bruger Spotify eller andre musik-streamingtjenester?

Så kan du nu få fornyet glæde af alle de musiknumre, som du selv i tidens løb har kopieret ind på pc'en fra cd'er og andre medier.

Det kræver blot et program, som kan lidt mere end blot at afspille musikken.

Læs også: Spotify: Lyt til din yndlingsmusik – helt gratis

Organisér musikken i et katalog

Det bliver nemlig først rigtigt interessant at lytte til musik på pc’en, når musikken er organiseret i et fint bibliotek, hvor du kan se pladeomslag og søge musikken frem efter kunstner, album, titel på nummeret eller genre.

På den måde bliver din egen lokalt gemte musik præsenteret på samme måde som de abonnementsbaserede musiktjenester på nettet, og ligesom her kan du også på pc’en oprette spillelister til din musik, så du kan planlægge musik til en festlig aften eller en lang arbejdsdag.

Vi har testet fire programmer til at afspille og organisere musik på pc'en her.

MediaMonkey klarer det hele

Det glimrende program MediaMonkey, somvandt vores test af musikprogrammer, er ikke alene en god afspiller af al din musik.

Du kan nemlig også bruge programmet til at organisere alle pc’ens musikfiler i en samling, som MediaMonkey holder styr på for dig.

Så opdeles din musik i albums, kunstnere, genrer og enkeltnumre, og alle tilgængelige oplysninger om musikken hentes automatisk fra internettets musikservere, så du ikke selv behøver udfylde manglende oplysninger.

Hent programmet og kom godt i gang

MediaMonkey kan også importere musik fra harddiske, netværksdrev og fysiske musik-cd’er, hvis din pc er udstyret med et cd-drev.

Der er med andre ord rig mulighed for at udbygge din musiksamling på pc’en, så du kan lytte til god musik uden at betale fast abonnement for en musiktjeneste.

Herunder viser vi dig alt det du skal vide for at komme godt i gang med programmet.

Program

Klik på linket herunder for at hente MediaMonkey fra vores hjemmeside i en gennemtestet og garanteret virusfri udgave:

Vejledning

Herunder gennemgår vi trin for trin, hvordan du kommer godt i gang med programmet:

Kom godt i gang

Når du starter MediaMonkey første gang, skal du i en kort guide fortælle programmet, hvor på harddisken du har gemt din musik. Herefter importeres alle numrene til din nye samling.

1

Hent MediaMonkey på hjemmesiden og installér programmet. Din brugermappe med musik er allerede valgt 1. Klik på Add location… 2 og Local storage… 3.

2

Udpeg de andre mapper, hvor du gemmer din musik, og markér dem 4. Klik på OK 5.

3

Sæt flueben ved Import files… 6, hvis du tidligere har brugt iTunes 7, Windows Media Player 8 eller WinAmp 9. Klik på Next 10.

4

Sæt flueben ved Share your library 11, hvis du vil gøre musikken tilgængelig på hjemmenetværket og klik så på Next 12. Klik på Done på næste skærm.

5

Programmet scanner dine musikmapper for musikfiler, og når alle filer er identificeret, får du en melding. Klik på Luk 13 for at begynde at bruge programmet.

6

Du finder nu al din musik ved at klikke på Musik 14 i menuen i venstre side.

7

Hvis du udvider menuen 15, kan du sortere musikken efter blandt andet genrer 16, kunstnere 17 og albums 18.

Gem musik fra dine cd’er

Hvis din computer er udstyret med et cd-drev, og du ejer musik-cd’er, kan du bruge MediaMonkey til at importere musikken til harddisken. Så kan du fremover afspille musikken uden at rode med cd’er.

1

Åbn computerens cd-drev og placér en musik-cd i skuffen. Luk drevet igen.

2

Efter et øjeblik dukker cd’en op i MediaMonkey. Programmet finder selv oplysninger om cd’en på nettet. Vælg den korrekte udgivelse 1 og klik derefter på OK 2.

3

Nu vises alle cd’ens musiknumre med udfyldte titler, kunstnernavn og mere 3.

4

Markér alle numre ved at trykke på tasterne CTRL + A og højreklik så på markeringen 4. Vælg punktet Rip Audio CD… 5.

5

Musikken gemmes i mappen My Music 6 med filnavne, der rummer blandt andet titel og kunstner 7 i formatet MP3 8 . Du kan ændre begge dele ved at klikke på konfigurer... 9 .

6

Markér nu alle de numre fra den indsatte cd 10, som du vil gemme på harddisken, og klik på OK 11.

7

Du finder nu musikken i din samling under Musik fra menuen i venstre side. Du kan afspille hele cd’en ved at klikke på afspilningsknappen 12.

Sæt navne på al din musik

MediaMonkey trækker på internettets store musikdatabaser og kan identificere din musik og sætte navne på de enkelte titler. Du kan dog selv korrigere oplysningerne, hvis de er mangelfulde.

1

Når du gennemgår din samling, kan der være numre, som skiller sig ud, fordi de mangler metadata om kunstner, albumtitel og så videre 1.

2

Højreklik på et eller flere af de numre, der mangler data 2 og vælg Auto-tag… 3.

3

Markér nummeret 4 og vent et øjeblik. Nu har MediaMonkey fundet udgivelser, der passer på nummerets længde. Klik på den korrekte sang 5 og vælg Tag & continue 6.

4

Nu er alle relevante oplysninger udfyldt 7, og nummeret vises korrekt i din samling.

5

Hvis der stadig mangler oplysninger, eller du ønsker at rette i dem, skal du højreklikke på et eller flere numre 8 og vælge Egenskaber 9.

6

Her mangler fx et kunstnernavn i feltet Artist 10. Åbn rullemenuen og vælg den korrekte kunstner 11 blandt de kunstnere, der findes i din samling. Klik på OK 12.

7

Nu vises de pågældende numre med korrekt udfyldte felter for kunstner 13.

Afspil musik fra en afspilningsliste

Du kan lave dit eget musik-mix til en festlig aften eller en hyggelig læsestund i sofaen ved at oprette en afspilningsliste med musik. Listen kan du endda gemme til senere.

1

Klik dig ind i din samling via knappen Musik i menuen i venstre side. Dobbeltklik på et album, som du vil tilføje til din spilleliste 1.

2

Markér det eller de numre, du vil medtage på listen og højreklik på de valgte numre 2. Vælg Play now 3.

3

Numrene tilføjes nu til spillelisten, som vises yderst til højre i programmet 4. Fortsæt på samme måde med at tilføje yderligere kunstnere og musik til listen 5.

4

Når du er tilfreds med indholdet af spillelisten, kan du gemme den til senere brug. Klik på de tre prikker 6 og vælg Save playlist… 7.

5

Klik på New playlist… 8 for at oprette en helt ny spilleliste og klik på OK 9.

6

Skriv et navn til listen, så du senere kan genkende den 10. Tryk på Enter.

7

Når du senere vil afspille musikken i spillelisten, skal du vælge Afspilningslister 11 i menuen i venstre side. Dobbeltklik så på din nye spilleliste 12 for at starte musikken.

Magasin-artikel (PDF)

Hent artiklen i PDF-format, som den oprindeligt blev bragt i Komputer for alle-magasinet.