Kopiér kassettebåndene ind på din pc

Dine gamle kassettebånd kan nemt komme ind på din pc, så du kan lytte til dem digitalt. Vi viser dig hvordan.

Kopiér kassettebåndene ind på din pc

Du kan give dine gamle kassettebånd nyt liv ved at kopiere dem ind på pc'en. Så er det superlet at finde, afspille og dele optagelser og musik.

Hvis du stadig ejer en afspiller til kassettebånd - fx en ghettoblaster, en walkman eller en selvstændig båndoptager til stereoanlægget - er det ingen sag at kopiere alle de gamle bånd ind på pc'en.

Det kræver blot, at du forbinder båndoptagerens lydudgang til pc'ens lydindgang - Line in.

Herefter kan du optage musikken ind på pc'en med et program som Audacity.

Har du forlængst kasseret den gamle båndoptager, må du købe en ny afspiller, før du kan kopiere båndene ind på din pc.

Båndafspiller med udgang til USB

I stedet for at købe en brugt båndoptager i Den Blå Avis eller på andre brugtmarkeder, kan du for 169 kroner købe LogiLink UA0156 hos fx Conrad Elektronik.

Afspilleren kan både fungere som almindelig walkman og til at digitalisere den gamle båndsamling. 

På siden af afspilleren sidder nemlig et USB-stik til direkte tilslutning til din pc uden brug af lydkabler.

Der medfølger software til at få båndsamlingen ind på pc'en. Det bliver ikke meget nemmere.

Med en båndoptager med USB er det nemt at kopiere kasettebånd til computeren.
Båndoptager

Med LogiLink UA0156 kan du kopiere dine gamle kassettebånd direkte ind på pc'en.

Sådan gør du musikken fra kassettebånd bedre

I Komputer for alle 8/2021, der er i butikkerne nu, bringer vi 5. del af vores serie om digitalisering af de gamle minder. 

Denne gang kan du læse en komplet guide til, hvordan du får kassettebåndene kopieret ind på din pc - også uden at eje en afspiller med USB-udgang.

Vi viser også, hvordan du fjerner støj fra de ældre optagelser, så musikken kommer til sin ret igen.

> Læs artiklen - og de øvrige afsnit i serien - i Fordelszonen her

Måske er du interesseret i ...