Få svaret og trin for trin-vejledning her:
Ja, det kan du med Shotcut, som du kan hente i Fordelszonen. Programmet klarer alle populære videoformater. Du skal importere din video, deaktivere lydsporet og så eksportere videoen igen. Så har du den uden lyd.

1
Hent og installer programmet Shotcut fra Fordelszonen. Åbn det, og opret et nyt projekt ved at
navngive det her 1. Klik derefter på knappen Start 2.

2
Klik på Åbn fil 3 øverst. Find så din video i Stifindervinduet og åbn den.

3
Når videoen er importeret til Shotcut, skal du klikke på det store plustegn 4 nederst til venstre. Klik derefter på ikonet, der forestiller en højtaler 5. Nu fjernes lyden.

4
Næste skridt er at gemme din video uden lyd. Klik på Fil 6 efterfulgt af Eksportér video… 7.

5
Vælg nu det format, der skal gemmes i. Vi anbefaler H.264 Baseline Profile 8, som giver dig en fil i det populære MP4-format.

6
Klik på Eksportér fil 9, og gem din video et sted på pc’en. Eksporten tager nogle minutter. Du har nu en videofil uden lyd.