Jumpshare

Programmet Jumpshare gør det muligt at lave skærmoptagelser og efterfølgende nemt dele optagelserne med dine venner.

Med programmet Jumpshare kan du optage alt, hvad der sker på din skærm. Du bestemmer selv, hvilken del af skærmen du optager, og selve skærmoptagelsen er i høj opløsning, så det er nemt at tyde optagelsen. For at gøre det endnu lettere for modtageren af videoen at gennemskue, hvad du foretager dig i optagelsen, kan du tegne på skærmen med Jumpshares indbyggede redskaber. Du kan fx tegne pile eller firkanter ved relevanter områder på skærmen og således fremhæve en knap eller lignende på skærmen. Når optagelsen er færdig, bliver den gemt i din egen mappe på Jumpshares servere. Herfra kan videoen nemt deles med andre ved at kopiere et direkte link til udklipsholderen. Linket kan indsættes alle steder i Windows, og med et klik på linket åbner et vindue med videoen klar til afspilning.

Gør programmet klar til brug

Før du kan optage din skærm med Jumpshare, skal du oprette en gratis brugerkonto. Det er nødvendigt, for brugerkontoen hører til en privat server, hvor dine optagelser bliver gemt.

Optag din skærm

Du kan optage din skærm på tre forskellige måder i Jumpshare: Du kan optage hele skærmen, et åbent programvindue, eller du kan selv vælge, hvilket udsnit af skærmen, der skal optages. Vi viser, hvordan du selv vælger,
hvad der skal optages.

Tegn på skærmen

I Jumpshare kan du tegne på skærmen, mens du laver en optagelse. Så bliver det let for modtageren af videoen at se, hvad der sker på skærmen. Du kan eksempelvis tegne en pil, der peger på en knap.

Del nemt din skærmoptagelse

Alle skærmoptagelser, du laver med Jumpshare, bliver gemt i en oversigt på din egen server. Fra oversigten kan du oprette et link til din skærmoptagelse. Linket bliver tilføjet til udklipsholderen i Windows automatisk.

Hent din fil fra komputer.dk

Alt indhold på komputer.dk er testet med de nyeste og bedste sikkerhedsprogrammer. Vi anbefaler dog, at du altid selv har et opdateret antivirusprogram installeret på din computer. Komputer for alle kan ikke gøres ansvarlig for uregelmæssigheder eller tab af data som følge af en installation eller brug af det indhold, som du henter på vores hjemmeside eller på eksterne sider, som vi linker til. For at hente det valgte indhold skal du acceptere ovenstående betingelser.

Oplysninger om Jumpshare
Sprog
Engelsk
Type
Program
Virker med
Windows 10
Windows 11