FreeFileSync

Der kan let opstå forvirring, hvis du arbejder med det samme projekt i to forskellige mapper, men takket være programmet FreeFileSync kan du sikre dig, at indholdet i to mapper er ens.

Når du arbejder med et større projekt på pc’en, har du måske prøvet at arbejde med de samme filer i en mappe på pc’en og i en mappe på en ekstern lagerenhed som fx en USB-nøgle. Det kan også være anledning til forvirring, og du kan fx risikere, at vigtige filer pludselig kun findes i den ene mappe, som ligger hjemme på pc’en og ikke på USB-nøglen, du har taget med dig.

Forvirringen kan let kommes til livs ved at synkronisere de to mapper, og det kan gøres med programmet FreeFileSync. Udvælg blot de to mapper, du vil synkronisere, og så klarer FreeFileSync resten af arbejdet. Før mapperne bliver synkroniseret, analyserer programmet desuden indholdet af mapperne, så det er let at se, hvilke filer, der bliver synkroniseret. FreeFileSync virker både med mapper på samme pc, eller mellem mapper på pc’en og en tilsluttet harddisk eller USB-nøgle.

Hent din fil fra komputer.dk

Alt indhold på komputer.dk er testet med de nyeste og bedste sikkerhedsprogrammer. Vi anbefaler dog, at du altid selv har et opdateret antivirusprogram installeret på din computer. Komputer for alle kan ikke gøres ansvarlig for uregelmæssigheder eller tab af data som følge af en installation eller brug af det indhold, som du henter på vores hjemmeside eller på eksterne sider, som vi linker til. For at hente det valgte indhold skal du acceptere ovenstående betingelser.

Oplysninger om FreeFileSync
Sprog
Dansk
Type
Program
Virker med
Windows 10
Windows 11