Stifinder går i står når jeg åbner store mapper

Jeg har ved flere lejligheder oplevet, at Stifinder låser, når jeg klikker på en mappe med mange store filer. Hvad kan jeg gøre for at forhindre det?

Få svaret og trin for trin-vejledning her:

Svar:

Der er nogle indstillinger, du kan justere for at få Stifinder til hurtigere at indlæse filer og mapper. Vi viser dig dem alle her.

1

Åbn Stifinder. Vælg de tre prikker 1 øverst i vinduet fulgt af menupunktet Indstillinger 2.

2

Vælg Vis 3. Marker Skjul beskyttede operativsystemfiler 4 og Vis altid ikoner, aldrig miniaturer 5.

3

Marker Vis ikke skjulte filer, mapper eller drev 6. Klik på Anvend på mapper 7. Gem derpå ændringerne med Anvend og OK.

4

Du kan skifte til detaljevisning, så Stifinder ikke skal indlæse billeder. Vælg Vis 8 fulgt af Detaljer 9 for at skifte til en listevisning i stedet.