Hent dine videoklip ind i DaVinci Resolve
Før du overhovedet kan komme i gang med at redigere
dine filmklip, skal du importere dem i DaVinci Resolve.
Her kan du også hente billeder og musikfiler ind,
hvis du vil bruge dem i din endelige film.
Fjern dele fra din video
Når du har optaget dine egne videoklip, vil der ofte
være knap så vellykkede scener i optagelsen, som
du gerne vil redigere væk. Her kan du se, hvordan
du let klipper en bid ud af din video.
Sæt flere af dine videoklip sammen
Du kan selvfølgelig samle adskillige videoklip og
smelte dem sammen til en færdig film. I DaVinci Resolve
kan du vælge masser af flotte overgange, der
gør skiftet fra videoklip til videoklip mere elegant.
Sæt effekter på videoen
Der findes en lang række indbyggede e effekter i DaVinci
Resolve, som du kan tilføje til din film. Du kan blandt
andet ændre på skarphed og farver eller sætte sjove
rammer på filmen.
Læg musik og tekster på din film
Du kan let importere din egen favoritmusik og bruge den
som underlægningsmusik til din film. DaVinci Resolve
rummer også en lang række skabeloner til tekst, så du
kan tilføje flotte, beskrivende tekster ovenover videoen.
Gem din færdige film
Når du er færdig med at redigere d din film, skal den gemmes i et
videoformat, som du kan afspille på tv’et eller dele med venner og
familie. Det tager omtrent lige så lang tid at gemme filmen som
dens samlede spilletid, da den skal gemmes billede for billede.