Microsoft Flight Simulator er mere realistisk end nogensinde.
Microsoft Flight Simulator 2020

Microsoft Flight Simulator kom første gang i 1982. I 2020-versionen er flyturen mere realistisk end nogensinde.

© Microsoft

Den største flysimulator til pc'en er flottere end nogensinde

Microsoft Flight Simulator kommer i en ny udgave i 2020, og der er sket utrolig meget siden spillet først kom på gaden i 1982. Få en forsmag på det utroligt flotte spil her.

Microsoft Flight Simulator er ikke blevet opdateret siden 2006, men nu ser det endelig ud til, at den nye version er ved at være klar til lancering i 2020.

Og alt tyder på, at den har været værd at vente på.

Microsoft har givet en gruppe af spillets fans en chance for at prøve det i firmaets hovedkvarter ved Seattle. I YouTube-videoen længere nede i denne artikel kan du se en forsmag på oplevelsen af Flight Simulator 2020.

Flyv over 400 byer verden over i 3D

Spillet dækker hele kloden. Det henter løbende satellitbilleder og bruger så kunstig intelligens til at omdanne det flade 2D-kort til en 3D-verden, du kan flyve rundt i.

Der er 40.000 lufthavne, 1,5 billioner træer og over 400 byer i detaljer.

I alt består spillets verden af over to petabytes data, men din udgave af spillet henter selvfølgelig kun data ned om det område, du flyver rundt i.

microsoft flight simulator 2020

Da Microsoft Flight Simulator kom ud første gang i 1982, så det således ud. Der er sket utroligt meget siden da. I den nye version er detaljegraden, som du kan se i videoen længere nede) helt ubeskrivelig.

© frooglesim

Imponerende detaljer i Flight Simulator 2020

Vejret simuleres også realistisk med vejr, der er tilpasset geografien, årstiden og tid på dagen. Du kan se skyer, der dannes og opløses, og der er selvfølgelig realistiske regnbuer, når solens lys brydes i regnen.

Når du flyver højt nok, kan du se op til 600 kilometer frem foran dig, og vejret simuleres i hele dit synsfelt.

I videoen herunder kan du se, hvordan den nye version af Microsoft Flight Simulator kommer til at se ud. Kommentatoren fortæller desuden om sine oplevelser med spillet (på engelsk), og det er særdeles interessant.

Vild udvikling siden 1982

Holdet bag spillet tog flytimer under udviklingen, og flyene er også simuleret korrekt ned til mindste detalje.

Den første udgave af Microsoft Flight Simulator udkom helt tilbage i 1982, og i videoen herover kan du i begyndelsen faktisk se klip af de forskellige versioner af spillet, der er udkommet siden. 

Der er sjovt nok sket en del på alle fronter siden da.

Microsoft Flight Simulator 2020 kommer i 2020 - først til pc og siden til Xbox. Prisen kendes endnu ikker.

microsoft flight simulator 2020

Siden starten i 1982 har Microsoft Flight Simulator gradvist udviklet sig. I den nye version kan du (måske) flyve henover dit eget hus. 

© frooglesim

Se også den officielle trailer til Microsoft Flight Simulator 2020 her: 

Måske er du interesseret i ...