Print dine billeder i kæmpeformat

Print i plakatstørrelse bliver hurtigt dyre hos den lokale printbutik. Med det gratis værktøj Rasterbator kan du nu klare det med din helt almindelige printer.

Skal teenageværelset friskes op med et idolbillede, der fylder en hel væg? Har du brug for en stor plakat til at overraske fødselaren?

Eller skal du bare bruge et farverigt skilt til at reklamere for dine hjemmedyrkede grøntsager ved vejkanten? Mulighederne er mange, og programmet Rasterbator kan hjælpe dig med både små og store projekter. Rasterbator fungerer på den måde, at dit billede omdannes til en masse prikker i varierende størrelse og i forskellige farver.

Derfor kommer motivet til at se helt abstrakt ud på nært hold, men så snart du er en meter eller to på afstand, træder alle detaljerne frem. Billedet forstørres og omdannes til en PDFfil, som kan printes ud på almindelige A4-ark.

Herefter kan du sammensætte A4-arkene, så de danner en kæmpeversion af dit billede. Metoden gør, at du ikke skal bruge nær så meget blæk, som hvis du havde printet et fuldkomment detaljeret kæmpebillede, som du alligevel ikke kan se alle detaljer i, når du står på en lille smule afstand. Rasterteknikken blev også brugt flittigt i gamle dage, hvor aviser brugte raster til de såkaldte firfarvetryk, som fik farvefotografier til at se naturlige ud, uden at farverne flød for meget sammen. Rasterbator anvender ikke helt den samme funktion, men bruger i stedet prikker i mange farvenuancer for at skabe et endnu mere naturligt udseende kæmpebillede.

Hent din fil fra komputer.dk

Alt indhold på komputer.dk er testet med de nyeste og bedste sikkerhedsprogrammer. Vi anbefaler dog, at du altid selv har et opdateret antivirusprogram installeret på din computer. Komputer for alle kan ikke gøres ansvarlig for uregelmæssigheder eller tab af data som følge af en installation eller brug af det indhold, som du henter på vores hjemmeside eller på eksterne sider, som vi linker til. For at hente det valgte indhold skal du acceptere ovenstående betingelser.