Med AI Image Enlarger kan du bruge kunstig intelligens til at fjerne uskarphed fra dine billeder.

Med AI Image Enlarger kan du bruge kunstig intelligens til at fjerne uskarphed fra dine billeder. 

Genial webtjeneste gør dine billeder skarpe

Har du billeder på computeren, som er små og uskarpe? Intet problem, for med et nyt og gratis online værktøj kan du gøre dine billeder både store og skarpe.

15. januar 2020 af Niklas Ernst

Har du prøvet at tage et perfekt billede – kun for senere at opdage, at det faktisk ikke er specielt skarpt, når du så får det ind på computeren? 

Det er både ærgerligt og irriterende. Alt håb er dog ikke ude af den grund. 

> Læs også: Fjern nemt baggrunden på dine billedet

Der findes nemlig værktøjer på nettet, hvis formål lige præcis er at gøre dine lidt slørede billeder skarpe igen. 

Sådan gør du dine billeder skarpe

Et af de værktøjer er AI Image Enlarger, som ikke bare gør dine billeder mere skarpe, det gør dem også større, hvilket er praktisk, hvis du fx skal bruge dem til print i en stor størrelse. 

Herunder kan du se et eksempel på et billede, der har været udsat for værktøjet. Vi har zoomet og beskåret billedet, så det er lettere at se forskellen fra før til efter.  

Med AI Image Enlarger kan du bruge kunstig intelligens til at fjerne uskarphed fra dine billeder.

Her kan du se forskellen. Det slørede billede er det originale, mens det skarpere billede sådan, det ser ud, efter billedet har været igennem værktøjet. 

© Komputer for alle

Hjemmesiden bruger en kunstig intelligens til at gøre billederne både større og skarpere, og du skal derfor ikke foretage dig en eneste ting.

> Læs også: Få farver på de gamle billeder med ét klik 

Du skal blot oprette en gratis konto hos hjemmesiden, så kan du forbedre dine billeder. 

Vær dog opmærksom på, at billederne ikke må fylde mere end 5 MB og ikke være større end 1.200 pixels x 1.200 pixels.

Vil du lave billder, der er større end det, skal du betale for værktøjet. 

Måske er du interesseret i ...