FotoSketcher

Med programmet FotoSketcher kan du slippe din indre Picasso løs og lave billedkunst af dine fotos.

Du behøver ikke investere penge i pensler, maling og lærreder for at lave flot billedkunst. Med programmet FotoSketcher kan du lave hvilket som helst foto om til et kunstværk med få klik. FotoSketcher laver kunst ved hjælp af filtre, som er specielle effekter, du kan lægge på dine billeder. Prøv fx at lægge oliemaleri-filteret på dit foto og se, hvordan et eller mondænt portrætfoto kan blive til et imponerende oliemaleri. Når du har valgt et filter, kan du finjustere det, så det passer perfekt til dit foto. Skru fx op eller ned for effektens styrke, eller træk i skyderen for abstraktionsniveauet og gør billedet mere abstrakt. Du har utroligt mange muligheder med FotoSketcher, og Komputer for alle har lavet en udførlig trin-for-trin-vejledning til dig, så du nemt kan lave kunst af dine fotos.

Hent din fil fra komputer.dk

Alt indhold på komputer.dk er testet med de nyeste og bedste sikkerhedsprogrammer. Vi anbefaler dog, at du altid selv har et opdateret antivirusprogram installeret på din computer. Komputer for alle kan ikke gøres ansvarlig for uregelmæssigheder eller tab af data som følge af en installation eller brug af det indhold, som du henter på vores hjemmeside eller på eksterne sider, som vi linker til. For at hente det valgte indhold skal du acceptere ovenstående betingelser.

Oplysninger om FotoSketcher
Sprog
Engelsk
Type
Program
Virker med
Windows 10
Windows 7
Windows 8

Kom godt i gang med programmet

Med FotoSketcher kan du lave kunst af de billeder, du har liggende på din computer. Programmet er let at bruge til at gøre dine fotos til flotte malerier, men du skal først vælge et billede og sætte det ind i programmet.
Her viser vi dig, hvordan du gør det.

Sådan laver du kunst af dine fotos

Nu skal du til at lave dit første kunstværk med FotoSketcher. Programmet er enkelt at bruge, og du får mange muligheder for at gøre, lige hvad du har lyst til med dit billede. I guiden her kan du blive klogere på, hvordan du bruger FotoSketcher til at lave dit billede om til et kunstværk.

Gem og udskriv dit nye billede

Nu er det tid til at gemme og måske endda udskrive dit værk. I FotoSketcher kan du vælge mellem at gemme billedet på harddisken eller at kopiere det til Windows’ Udklipsholder, hvorfra du straks kan arbejde videre med det.