Playpilot
Playpilot

Med en ny app er det slut med at bladre adskillige tjenester igennem, før du finder din film. 

© Playpilot/Komputer for alle

Playpilot matcher film med den rigtige streamingtjeneste

Der findes et væld af streamingtjenester, og det kan være en jungle af finde ud af, hvilken tjeneste, der viser præcis den film, du gerne vil se. Men med en ny app er filmen kun ét klik væk.

Ligger den nye Queen-film på Netflix? Eller HBO? Hvad med iTunes eller Google Play?

Det kan være noget af en manøvre at skulle alle streamingtjenesterne igennem for at finde lige præcis den film, du gerne vil se.

Men faktisk kan du helt slippe for at bladre alle tjenesterne igennem.

I app’en Playpilot kan du blot søge på en film — så viser app’en med det det samme, hvor filmen findes.

> Læs også: Hvor meget koster Netflix, HBO Nordic og Viaplay?

Se film Playpilot

Du kan se mange nye film helt lovligt på forskellige streamingtjenester, men det kan være svært at finde ud af, hvilken streamingtjeneste, der har hvilke film. Med app'en Playpilot bliver det meget lettere. 

© rohaizadabu / Shutterstock.com


Sådan finder du film med Playpilot

For at finde den nye Queen-film, søger du blot Bohemian Rhapsody og klikker på filmen. 

Her kan du både se filmens rating fra filmdatabasen IMDB, i dette tilfælde flotte 8,1, og så kan du også se, på hvilken tjeneste, du kan streame filmen.

Her kan vi se, at filmen findes på SF Anytime til en pris på 169. Ved at klikke på filmen kommer du så til SF Anytimes hjemmeside, hvor filmen kan købes.

Finder du en film, der fx findes på Netflix, så åbner app’en automatisk, når du klikker på den — hvis du altså har Netflix-app’en installeret på din telefon.

I app’en kan du desuden se trailere til de film, du søger efter. Playpilot er gratis at bruge, og den findes til Android og iPhone

Du kan også bruge tjenesten online på computeren lige her.

Måske er du interesseret i ...