Apple har besluttet at gøre sin iWorks-programpakke frit tilgængelig for alle iOS-brugere og Mac-ejere.
Det drejer sig om programmerne Pages (skriveprogram), Keynote (powerpoints), Numbers (minder om Excel), GarageBand (lydredigering) og iMovie (videoredigering).
Det svarer nærmest til, at Microsoft ville give dig en gratis Office-pakke til din pc.
Hent programmerne gratis i App Store
Førhen var programmerne en del af købet, for alle der købte nye Apple-produkter, men fremover er de ret så nyttige programmer altså gratis at hente, selvom man køber brugt eller ”arver” fra venner og familie.
Programmerne gør det muligt at arbejde med tekstbehandling, regneark og præsentationer fuldstændig som du kan med en Office-pakke.
Så hvis du står og mangler nogle gode, produktive programmer til din Mac eller iPhone, er det bare med at få dem hentet i App Store.