Få de bedste apps til VM-slutrunden i fodbold.

Har du styr på sommerens VM i fodbold? Med tre gode apps er du klar til at følge kampene i Rusland.

© Shutterstock

3 apps du SKAL have under VM-slutrunden

Der er særligt 3 apps, som du SKAL have, hvis du følger sommerens VM-slutrunde i fodbold.

4. juni 2018 af Mathias Alsted Lund Flinck

Der er ikke mange dage til, at Rusland og Saudi-Arabien den 14. juni åbner verdensmesterskaberne i fodbold for herrer. 

Det bliver startskuddet til en af verdens mest sete sportsbegivenheder.

Er du én blandt mange millioner, som skal følge slutrunden tæt, bør du overveje at installere særligt disse tre gratis apps. 

Med dem på telefonen kan du nemlig få endnu mere ud af slutrunden. 

1. Den officielle VM-app

2018 FIFA WORLD CUP RUSSIA eller FIFA er det internationale fodboldforbunds officielle app, og her kan du finde massevis af informationer om slutrunden. 

Hele kampprogrammet er præsenteret i kronologisk rækkefølge, så du nemt kan få et overblik over, hvilke fodboldkampe der bliver spillet de forskellige dage. 

I app'en finder du også nyheder om slutrunden og videoer om fodboldlegender og nutidige stjerner. 

Hent app'en til iOS her og Android her.

Læs om de bedste apps til din smartphone her

2. Hold styr på VM-resultaterne

Forza Football er den ubetinget bedste app til at følge med i alle fodboldkampe, som spilles. 

I app'en kan du med meget få sekunders forsinkelse følge kampudviklingen med mål, kort, udskiftninger og skader. 

Du trykker blot på en fodboldkamp, og så får du opdateringer i realtid - du kan sågar se højdepunkter som mål og røde kort. 

Hent app'en til iOS her og Android her.

3. Stream fodboldkampe fra telefonen

DR TV er den sidste app, som du bør installere. 

Med den på telefonen kan du streame alle de fodboldkampe, som DR viser på stationens kanaler. 

Du kan altså se en stor del af slutrundens fodboldkampe helt gratis, når du befinder dig langt fra et fjernsyn.

Hent app'en til iOS her og Android her.

Har du et abonnement på TV 2 Play, kan du se alle fodboldkampene fra denne app, som du kan hente her til iOS og her til Android.

Læs også, hvordan du kan streame VM i fodbold, så du aldrig går glip af en kamp. 

> Med høretelefoner kan du se VM i fodbold på mobil eller pc uden at forstyrre familien (eller chefen). 

Lige nu får du et par høretelefoner med 2 numre af Komputer for alle samt e-bogen “Alt om streaming” for kun 59,50 kroner + porto. Du sparer 407 kroner. Se tilbuddet her.

Måske er du interesseret i ...