Virus på smartphone

Kun tre virusprogrammer leverer perfekt beskyttelse af din smartphone, viser en ny undersøgelse

© Shutterstock

Disse antivirusprogrammer beskytter Android-telefoner bedst

Der er stor forskel på, hvor godt de forskellige sikkerhedsapps beskytter din Android-smartphone, viser en undersøgelse fra det uvildige testfirma AV-Test.

Der er flere end 20 millioner malware-trusler, der kan inficere din smartphone - i hvert fald hvis den kører styresystemet Android. Der er med andre ord god grund til at installere en antivirusapp på telefonen, og det er bestemt ikke ligegyldigt, hvilken app du vælger.

Det viser en ny test af tyske AV-Test, der uvildigt tester sikkerhedsprogrammer til både smarpthone og pc. Over seks måneder har de kørt 16 antivirusapps gennem 12 sikkerhedstests, og det er kun de færreste af programmerne, som leverer perfekt beskyttelse.

Læs også: De 100 bedste apps 

Tre apps fanger alle trusler

I testen skulle de 16 apps blandt andet forsøge at finde moderne malware-trusler og beskytte telefonen i realtid mod dem. 

I alt blev der testet med hele 23.000 stykker malware, og her fangede kun tre apps samtlige trusler, nemlig Bitdefender, Symantec og Sophos - sidstnævnte er endda gratis. 

De tre apps, der klarede sig dårligst i testen, var tre noget mere ukendte størrelser: Ikarus, Alibaba og NSHC. Især NSHC tog sig dårligt ud, da det kun fangede 92,7 procent af alle truslerne.

> Lige nu kan du få 1 nummer af Komputer for alle samt adgang til over 300 programmer, 400 videokurser og meget andet digitalt indhold for kun 29 kr!

Måske er du interesseret i ...