Avast blokerer mit program

Mit antivirusprogram fra Avast blokerer det program, jeg bruger til filsynkronisering. Jeg er klar over, at jeg kan slå Avast midlertidigt fra, men det virker farligt at gøre det i de lange perioder, hvor jeg bruger programmet. Hvad gør jeg så?

Få svaret og trin for trin-vejledning her:

SVAR:

Du har ret i, at man ikke bør slå et antivirusprogram fra længere end et par minutter ad gangen. Du kan derfor oprette en undtagelse, så Avast holder sig på afstand af netop det program, som du stoler på. Det gør du i Avast på følgende vis:

1

Klik først på punktet Account 1 til venstre i hovedvinduet.

2

Vælg så Settings 2 midt i vinduet.

3

Derefter klikker du på fanen Exceptions 3 øverst i vinduet.

4

Klik på knappen Add an exception 4

5

I rullemenuen vælger du punktet File or folder location exception 5. Klik så på Add.

6

Nu skal du finde programmet, der skal undtages fra virusscanning. Vælg Browse 6

7

Marker programmet 7 i listen, og vælg OK. Klik på Add i næste vindue. Nu kan programmet arbejde i fred.