Samsung Wireless Power Bank 10000 mAh - EBU1200CSEGWW

Samsungs powerbank gør det nemt at lade din telefon trådløst op, når du er på farten.

Hvis du har en telefon eller måske et headset, der oplader trådløst, så kan du helt slippe for at tage ledninger med dig ved hjælp af Samsung Wireless Power Bank.

Du skal bare placere din telefon oven på powerbanken for at lade den op. En cirkel på toppen af powerbanken markerer det område, hvor den trådløse oplader er installeret. Vi opladede to forskellige telefoner på skift, og det gik cirka halvt så hurtigt som vores sædvanlige trådløse oplader, som vi har sluttet til en stikkontakt.

Samsung Wireless Power Bank er dejlig solidt bygget i aluminium og dækket med en blød gummioverflade, så de ting, du oplader trådløst ikke glider af.

Du kan også bruge powerbanken til almindelig opladning via den indbyggede USB-port, og det virker faktisk fint, selv om du samtidig er i gang med at oplade et andet apparat via trådløs opladning.

Det er selvfølgelig rart med trådløs opladning af telefonen og andre apparater, men hvis du har på fornemmelsen, at det ikke er noget, du kommer til at bruge så meget, er det en god idé at se sig om efter en anden powerbank, for ekstraprisen for den trådløse opladning er temmelig høj.

Testzonen default image

Wireless Power Bank 10000 mAh - EBU1200CSEGWW

Karakter: 8.6/10
Pris: 499 kr
Mærke: Samsung
Testdato: 02. marts 2021
8.6 KOMPUTER FOR ALLE
Plus
Du slipper for kabler
Skridsikker gummioverflade
Minus
Lidt langsom trådløs opladning
Dyr
Konklusion
Samsungs powerbank gør det nemt at lade din telefon trådløst op, når du er på farten.
Specifikationer
Type
Powerbank
Kapacitet
10.000 mAh
Tilslutninger
USB-C (til opladning af powerbanken), USB-A
Mål
14,99 x 7,08 x 1,51 cm
Vægt
234 gram