Velkommen til det nye komputer.dk

Komputer for alles hjemmeside har fået en stor opgradering, som gør det meget nemmere at finde frem til de programmer, artikler, vejledninger og andet indhold, du har brug for.

Komputer for alles nye hjemmeside

På Komputer for alles nye hjemmeside finder du både masser af programmer til download, nyheder, trin for trin-guider og meget, meget mere.

Måske har du allerede bemærket, at noget er forandret her på komputer.dk: Vores hjemmeside har nemlig fået en stor og tiltrængt opgradering, og samtidig har vi sagt farvel til navnet Fordelszonen, som tidligere var dén del af vores hjemmeside, hvor du kunne hente de programmer, vi omtaler i bladet.

Fremover er hele hjemmesiden nemlig én stor og velorganiseret samling af de vigtigste nyheder fra den digitale verden kombineret med nyttigt og værdifuldt indhold til dig som abonnerer på Komputer for alle: Når du logger ind på komputer.dk, ligger der over 300 sikre og gennemtestede programmer klar til dig - langt de fleste med en grundig vejledning på dansk.

Du kan også gå på opdagelse i den store samling af alle spørgsmål og svar fra bladets populære Spørg os-sektion, hente e-bøger og artikler og beskytte din pc med vores altid opdaterede Sikkerhedspakke.

Alt det, du tidligere fandt i Fordelszonen, ligger nu samlet på komputer.dk - og meget, meget mere.

Herunder får du lidt inspiration til udvalgte dele af vores hjemmeside, som er værd at dykke ned i:

Find let det, du søger

I menuen i toppen af siden kan du vælge mellem det indhold, der ligger klar til dig. Hvis der er noget, du ikke lige kan finde, så prøv at søge efter det i vores forbedrede søgefunktion, hvor du både kan finde frem til programmer eller emner, der interesserer dig.

På forsiden af komputer.dk findes også en mulighed for at få vist præcis de programmer og andet digitale indhold, der hører til et bestemt blad. I boksen Find programmerne fra bladet skal du bare vælge det pågældende nummer - fx 16/2024 - og vælg Vis.

Så kommer du straks til en oversigt over de programmer, der er omtalt i netop dét nummer.

Gem vigtigt indhold til senere

En af de helt nye funktioner, som vi har glædet os meget til at præsentere for dig, er du nu kan gemme artikler, programmer, guider, spørgsmål/svar og andet interessant indhold til senere.

På den måde kan du nemt finde frem til det igen, når du får brug for det.

Du gemmer en side ved at klikke på Gem artikel i toppen af den. Derefter bliver den gemt på din personlige profilside på komputer.dk. Du finder din personlige side ved at klikke på dit navn øverst til højre på komputer.dk, når du er logget ind, og derefter vælge Min side.

Log ind og slip for reklamer

Som abonnent på magasinet Komputer for alle har du fuld adgang til at læse og downloade alt indhold på komputer.dk. Er du ikke abonnent, kan du stadig finde masser af inspiration på siden, men vores mest værdifulde indhold er altså kun for abonnenter. Derfor er det heller ikke muligt at logge ind på siden med en bladkode fra magasinet, som man tidligere har kunnet.

Som abonnent bruger du samme brugernavn og adgangskode, som du hidtil har brugt i Komputer for alles Fordelszone. Så snart du er logget ind, er der åbnet for alt det indhold, der er låst af for alle andre.

Og når du er logget ind, slipper du ovenikøbet for reklamerne.

Sådan får du adgang

Er du abonnent, og har du ikke i forvejen et brugernavn til siden, kan du nemt oprette en profil her. Du skal bare have dit abonnementsnummer klar. Du finder dit abonnementsnummer i den bekræftelsesmail, du fik tilsendt, da du oprettede dit abonnenemt eller på indbetalingskortet, som kommer sammen med dit magasin. Nummeret består af ti cifre.

Hvis du har et brugernavn og adgangskode, som du af én eller anden grund ikke kan få til at virke, så prøv at nulstille adgangskoden her.

Hvis det heller ikke virker, sidder vores kundeservice klar til at hjælpe dig via dette link.

Er du endnu ikke abonnent på Komputer for alle, kan du straks få adgang til alt vores digitale indhold ved at oprette et abonnement. Det kan du gøre her, hvor du kan vælge mellem forskellige gode tilbud til nye abonnenter.