Nyt blad: Luk af for Facebooks snagen og stortest af tablets

Så er der et nyt nummer af Komputer for alle på gaden. I blad nummer 13/2018 guider vi dig blandt andet til, hvordan du får en mere sikker, lukket Facebook-profil.

Facebook sikkerhed

I det nye nummer af Komputer for alle får du en omfattende og simpel guide til, hvordan du sikrer dine personlige oplysninger på Facebook.

© TY Lim / Shutterstock

Facebook kan give indtryk af at være et hyggeligt, privat forum, hvor du kun deler informationer med dem, du selv har etableret kontakt til.

Men det er langt fra tilfældet.

Fra de fleste Facebook-profiler strømmer der nemlig personlige oplysninger til en række forskellige modtagere, som de færreste er bekendt med.

I Komputer for alle nummer 13/2018 får du en stor guide til, hvordan du lukker af for Facebooks snushaner. Vi viser dig, hvordan du nemt kan tjekke, hvor mange af dine aktiviteter på Facebook, der er synlige for andre.

Vi guider dig også til, hvordan du begrænser Facebooks snagen i dine aktiviteter uden for det sociale medie og spotter farlige links, der stjæler dine data.

Stortest af tablets

I blad nummer 13/2018 får du også en stortest af de nyeste tablets.

Gode tablets er billigere end nogensinde, og det kan være svært at orientere sig i det store udvalg. Hvis du lægger en stribe tablets ved siden af hinanden kan de synes ens, men det er langt fra tilfældet.

Der er stadig store forskelle på de prisvenlige tablets design, ydeevne og brugervenlighed.

Nyt afsnit i serien om slægtsforskning

Du får også tredje afsnit i vores store serie om slægtsforskning med det fremragende program Legacy Family Tree.

Vi dykker dybere ned i Legacy Family Trees mange funktioner, så du bliver bedre til at bruge programmet allermest effektivt.

Husk, at du som abonnent kan læse hele serien om slægtsforskning med vores magasin-app Wype.

I Komputer for alle 13/2018 kan du blandt andet læse disse historier:

  • Stortest af tablets
  • Luk af for Facebooks snagen
  • Afsnit 3 i vores serie om slægtsforskning
  • 10 gode svar om e-mail
  • Fjern dubletter fra din pc
  • Sådan optager du skærmen
  • Nyt i Fordelszonen
  • Test af ny telefon fra Sony

Desuden får du som altid masser af nyheder om computere og teknologi, produkttests og 10 siders spørgsmål og svar i vores populære Spørg Os-sektion