Komputer for alle fylder 30 år

Det er i år 30 år siden, at den første udgave af Komputer for alle landede på kioskernes hylder. I den anledning kigger vi tilbage på den enorme udvikling fra internettets barndom og op til nu.

I januar 1996 udkom Komputer for alle for første gang.

Dengang var en typisk pc stationær, beige og rummede en Intel Pentium-processor på 100 MHz eller tilsvarende fra AMD, og så havde den en harddisk på 1-2,5 GB og 8-32 MB hukommelse. I 1996 havde mange det nyligt lancerede Windows 95 installeret på pc’en, hvis de da ikke stadig brugte Windows 3.11.

Fra Komputer for alles begyndelse var magasinets særkende to ting. Det let genkendelige K-logo og den medfølgende floppydiskette med programmer, som man kunne prøve på sin egen computer.

Men Komputer for alles historie kan ikke fortælles uden også at komme ind på samtidens teknologier, programmer og tjenester. I løbet af Komputer for alles 30 år har pc’en undergået en fascinerende teknologisk rejse. Der er også sket meget med de programmer, vi bruger i dagligdagen, og i de 30 års historie er vi indtil videre nået igennem hele 13 forskellige udgaver af Windows.

Tag med os på turen gennem de seneste 30 års it-historie her.

1997: Intel Pentium II

Ny processor skabte multimedie-pc’en

I 1997 lancerede Intel en CPU, der markerede overgangen til den moderne pc. Pentium II blev hurtigt et symbol på, at pc’en også var til fotos, video og spil.

Pentium II kom på markedet i sommeren 1997 som afløser for Pentium og Pentium Pro. Den nye processor byggede videre på forgængernes styrker, men tilføjede en bedre håndtering af grafik og multimedier, som var på vej ind i alles hjem. For mange var det her, computeren gik fra at være et arbejdsredskab til at blive en maskine til underholdning og kreativitet.

Fra regneark til spil

Hvor Pentium i starten af 1990’erne mest blev brugt til kontoropgaver, åbnede Pentium II døren til 3D-grafik og mere avancerede programmer. Maskiner med Pentium II blev hurtigt populære både på kontoret og i hjemmet. Processoren gjorde det muligt at køre Windows 98 flydende, og var en effektiv komponent i computere med 3Dgrafikkort, lydkort og cd-drev.

Intel blev efterhånden markedsførende med firmaets lynhurtige Pentium- og Pentium II-processorer.

1999: Wi-Fi 802.11b

Vi kom på nettet helt uden kabler

I 1999 blev 802.11b lanceret. Med det nye Wi-Fi slap vi for kablerne og kunne bruge pc’en overalt i hjemmet.

Indtil slutningen af 1990’erne var pc’en bundet til en fast plads i hjemmet og på kontorerne, fordi internetforbindelsen krævede kabler. Med Wi-Fi 802.11b blev det pludselig muligt at surfe, sende mails og arbejde uden at sidde klistret til routeren. De daværende routere havde en hastighed på 11 megabit i sekundet, hvilket i dag må siges at være beskedent, men dengang var det en revolution.

Uhørt frihed med din pc

Trådløst netværk betød, at computeren kunne flytte med ind i stuen eller ud i køkkenet. Mange husker sikkert, hvordan den bærbare pludselig blev et naturligt redskab ved spisebordet. 802.11b lagde dermed grunden til, at internet i dag er allestedsnærværende – fra telefonen i lommen til fjernsynet på væggen. Den nye teknologi var startskuddet til en trådløs hverdag, som ingen i 1999 kunne forudse.

Wi-Fi 802-11b betød, at man kunne klippe netværkskablerne og komme på nettet overalt trådløst.

2000: USB 2.0

USB 2.0 satte fart på tilslutningen

Før USB-stikket kom til, måtte man kæmpe med serielle porte, parallelkabler og forskellige stiktyper, som ofte krævede genstart af computeren, når man koblede nyt udstyr til. Den første USB-standard fra 1996 løste de problemer, men det var først med version 2.0 i år 2000, at gennembruddet kom.

Pludselig kunne man overføre data med op til 480 megabit i sekundet (60 MB i sekundet) – en hastighed, der skabte grobund for eksterne harddiske, scannere og digitale kameraer.

2001: Windows XP

Microsofts skabte kæmpe succes

Windows XP samlede det bedste fra to verdener; robustheden fra Windows 2000 og det farverige design fra Windows 98. Det blå Skrivebord og den grønne startknap blev et ikon for en hel generation af pc-brugere, og XP blev hurtigt standard på både kontorer og i private hjem.

Styresystemet var hurtigt, relativt sikkert og kunne køre på mange forskellige maskiner. Derfor endte systemet faktisk også med at være i brug i mere end et årti.

2004-2006: Facebook og sociale medier

Vores venskaber blev digitale

Fra 2004 begyndte Facebook og andre sociale medier at ændre vores hverdag. Pc’en blev ikke længere kun brugt til arbejde og spil, men også til at holde kontakt.

Da Facebook åbnede for alle i 2006, kunne man følge med i, hvad andre lavede – uden at skulle ringe eller sende en e-mail. Sociale medier voksede hurtigt og satte pludselig pc’en i centrum for vores sociale liv. Det ændrede både vores fritid, nyhedsforbrug og måden vi kommunikerer på. Hvad der begyndte som små netværk for studerende på de amerikanske universiteter, blev på få år en global måde at være sammen på.

Facebook fik hurtigt stor succes og bruges stadig i dag.

2007: Smartphones

Du fik en pc i lommen

I de første mange år var mobiltelefonen primært beregnet til opkald og sms’er. Men da Apple lancerede iPhone, og andre fulgte efter med Android-styresystemet fra Google, blev mobiltelefonen en lille computer, man kunne tage med sig i lommen.

De nye telefoner kunne gå på nettet, tage billeder i rimelig kvalitet og bruge apps, som udvidede mulighederne næsten uendeligt. Smartphonen betød, at vi ikke længere var afhængige af en pc derhjemme. Vi kunne tjekke mail, læse nyheder og finde vej med den nye teknologi.

2008: SSD’er

SSD’en gav din pc lynhurtig opstart

I årtier havde harddisken været pc’ens flaskehals. Den mekaniske teknologi kunne simpelthen ikke følge med processorernes stigende hastighed, når der skulle indlæses filer fra disken. Med Solid State Drives, kaldet SSD, ændrede alt sig.

Den nye type drev havde ingen bevægelige dele, og derfor kunne data hentes næsten øjeblikkeligt. Det betød, at både opstart af Windows og åbning af programmer og filer blev mange gange hurtigere.

Samtidig var SSD’er mere robuste end harddiske, da der ikke var noget, der kunne gå i stykker, hvis pc’en røg på gulvet.

2010'erne: Cloud computing

Dine filer flyttede ud på nettet

Hurtige internetforbindelser og billigere lager gjorde det for 15 år siden muligt at flytte filer og tjenester ud på internettet. Med Dropbox kunne man fra 2008 gemme familiens billeder og straks dele dem med børn og børnebørn.

Google Drive gjorde det fire år efter muligt for flere at arbejde på samme dokument samtidig, mens Microsofts OneDrive integrerede de internet-gemte filer direkte i Windows. I 2011 lancerede Apple tjenesten iCloud, der sørgede for, at billeder og musik fra iPhone og iPad automatisk blev tilgængelige på alle enheder, og for almindelige brugere betød “skyen” nu færre kopier, mindre rod og mere frihed.

Pludselig kunne man hente dokumenter, når man ikke var hjemme ved sin computer, dele fotos med familien uden besvær, og have sine vigtigste filer med sig – uden at bekymre sig om harddisken derhjemme.

2020'erne: AI

Kunstig intelligens hjælper med alt

Da ChatGPT blev lanceret i 2022, gik kunstig intelligens fra at være et begreb fra fiktionen til noget, alle kunne bruge. Det blev starten på en bølge af nye værktøjer.

ChatGPT gjorde øjeblikkeligt indtryk, fordi man kunne skrive med en computer, som svarede næsten som et menneske.

Kort efter rykkede teknologien ind i programmer, vi allerede kendte. I Microsoft 365 kunne AI fra 2023 opsummere lange tekster, skrive udkast til mails og analysere regneark. Windows 11 Copilot tilbyder i dag hjælp til indstillinger og søgninger – dog mest udenfor EU.

Google Docs og Gmail begyndte i 2021 at foreslå hele sætninger, mens Photoshop og andre billedprogrammer fra 2022 også indførte AI.

I 2019 investerede Microsoft i OpenAI, der står bag chatrobotten ChatGPT. Det førte i 2023 til, at Microsoft kunne lancere AI-tjenesten Copilot, som bygger på OpenAI’s GPT-4-model.

Hent magasinartikel (PDF)

Hent artiklen i PDF-format, som den oprindeligt blev bragt i Komputer for alle-magasinet.