Netatmo NWS01-EC

Smart vejrstation sender data, så du hele tiden kan følge vejret i din have.

Vi er besat af vejret, og vejr-programmerne på tv er ekstremt populære, men TV-vejret kan nu ikke helt hamle op med at have sin helt egen private vejrstation.

Det lidt intetsigende navn Netatmo NWS01-EC dækker over et vejrstationssæt med to enheder. Den første er beregnet til at stå indendørs, hvor den måler temperatur, luftfugtighed, CO2-niveau og støj. Den anden måler vejret udenfor samt luftfugtigheden. Du kan løbende følge med i målingerne på din smartphone i en god og overskuelig app. Den udendørs enhed drives af 2 stk. AAA-batterier og sender data trådløst, så det er nemt at finde et sted at placere den udenfor huset. Den indendørs enhed skal blot sættes i en stikkontakt og kobles på dit trådløse netværk. Designet er enkelt og diskret, så du fx kan have indendørsmodellen stående i stuen.

Udover at præsentere dine målinger i den tilhørende app, så deles dine målinger også anonymt med Netatmos servere, så du kan se dine egne og andres målinger fra Netatmo-vejrstationer i hele verden på et kort i appen. I appen kan du også se en syvdøgnsvejrudsigt for dit område.

Netatmo virker blandt andet med internettjenesten If This Then That (IFTTT). Det betyder, at du kan få din vejrstation til "tale" sammen med mange andre apparater og tjenester, som også bruger IFTTT. Du kan fx få tilsendt en email, hvis temperaturen når et bestemt niveau. Eller du kan få dine elpærer fra Philips Hue til at ændre lysstyrke, når du trænger til at lufte ud.

Det sidste kræver lidt vilje til at eksperimentere en smule, men de grundlæggende funktioner i Netatmos vejrstation er meget nemme at bruge, og du kan se, hvordan vejret er hjemme i haven, ligegyldigt hvor du befinder dig.

Udover de to apparater i sættet, så kan også tilkøbe en regnvandsmåler og en vindmåler, så du kan få endnu flere oplysninger om vejret.

 

 

Find laveste pris:

www.pricerunner.dk

 

nws-smartphone-en-f_1

NWS01-EC

Karakter: 9.1/10
Pris: 1.079 kr
Mærke: Netatmo
Testdato: 19. november 2018
9.1 KOMPUTER FOR ALLE
Plus
God app
Mange forskelllige målinger
Kan "tale" med andre apparater
Konklusion
Netatmos vejrstation giver dig et godt overblik over blandt andet temperatur og luftfugtighed både indendørs og udendørs.
Specifikationer
Type
Diverse
Produkttype
Vejrstation