IKEAs Fyrtur-gardiner  er en del af IKEA Home Smart
IKEA Fyrtur

IKEAs Fyrtur-gardiner kan grupperes, så du kan rulle alle gardiner i et rum ned samtidigt.

© IKEA

Home Smart: IKEA satser på det digitale hjem

En stribe af spændende produkter har gjort IKEA til en af de store mærker indenfor automatisering af hjemmet. Nu er det svenske firma klar med et fjernstyret rullegardin.

IKEA er ikke længere bare en stor betonklods, hvor du kan købe billige stigereoler og andre saml-selv-møbler.

Gennem de seneste par år har firmaet lanceret en lang stribe elektroniske produkter, som du kan bruge til at automatisere dit hjem. 

IKEA har fx lanceret sin egen serie lyspærer, som kan styres fra mobiltelefonen, ligesom firmaet for nylig lancerede smarte højtalere i samarbejde med Sonos.

Resten af verden kalder den slags for Smart Home produkter, men IKEA har valgt at være lidt på tværs og navngive serien Home Smart.

Fuldautomatisk rullegardin fra IKEA

Det seneste påhit i IKEAS digitale hjem er det fjenstyrede rullegardin, Fyrtur. 

Med Fyrtur slipper du for at skulle lette dig fra sofaen, når du vil rulle dine gardiner op eller ned. Du kan nemlig enten fjernstyre Fyrtur med IKEAs app på din mobiltelefon, eller du kan koble gardinet sammen med Apple Homekit eller Google Home, så du blot kan rulle gardinerne ned med en mundtlig ordre.

Du kan også gruppere gardinerne, så du fx ruller alle gardinerne i stuen ned på én gang.

Fyrtur fås i fem forskellige bredder fra 60 til 140 centimeter, og gardinerne kan ikke forkortes. Længden på alle modellerne er 195 centimeter.

Vi har tidligere testet andre af IKEAs elektroniske produkter i Komputer for alle.

Senest havde vi fingrene i IKEAs Symfonisk-lampe, som samtidig er en højtaler med indbygget Sonos-funktionalitet, så du kan afspille musik i flot lydkvalitet fra Spotify eller din din pc. 

Læs vores test af IKEAs Symfonisk-lampe her.

IKEA producerer også Bluetooth-højtalere, som vi testede tidligere på året. Testen af IKEA Eneby, som højtaleren hedder, kan du læse her.

> Du kan læse meget mere om Smart home og de mange smarte produkter, som du kan styre med din mobiltelefon her...

Måske er du interesseret i ...