Fibaro Motion Sensor

Denne lille sensor til det smarte hjem sørger for, at lyset automatisk bliver tændt ved bevægelse.

Fiabaro påstår selv, at firmaets trådløse bevægelsessensor er verdens mindste, og vi har da heller aldrig haft fingre i en mindre model.

Selve sensoren er kuglerund, så den er monteret i en lille plastikskal, der forhindrer den i at rulle på gulvet. Kuglen er på størrelse med en golfbold, og den roterer frit, så du nemt kan pege sensoren i den ønskede retning.

Du kan vælge mellem to modeller af bevægelsessensoren: En til Apple Home og en, der virker sammen med blandt andet hubben Athom Homey Bridge, som vi testede for nylig.

Vi styrede vores testeksemplar med en iPad. Den sværeste del af operationen var faktisk at få åbnet sensoren for at fjerne en lille plastikstrimmel, så der blev skabt forbindelse til batteriet. Det lille batteri kan udskiftes og holder sensoren kørende i op til to år.

Sensorens "øje" lyser med LED-lys i forskellige farver for at vise sin status. Vi havde lidt problemer med at få sat den i parringstilstand, så sensoren og iPad'en kunne finde hinanden. Det lykkedes til sidst, efter vi havde eksperimenteret og kigget på instruktionsvideoer i 10 minutter.

Når først sensoren er indstillet, virker den upåklageligt. Vi fik alarmer, når der var aktivitet i rummet, og vi kunne også indstille lyspærer fra Philips Hue til at tænde, når vi gik ind i rummet. Du kan desuden indstille, hvor følsom sensoren skal være, så den fx ikke registrerer, når din kat vandrer rundt i huset.

Fibaro Motion Sensor

Fibaro Motion Sensor

Karakter: 8.4/10
Pris: 381 kr
Mærke: Fibaro
Testdato: 24. august 2023
8.4 KOMPUTER FOR ALLE
Plus
Meget lille
Lang batteritid
Minus
Problemer med opsætningen
Konklusion
Denne lille sensor til det smarte hjem sørger for, at lyset automatisk bliver tændt ved bevægelse.
Specifikationer
Type
Diverse
Produkttype
Bevægelsessensor
Mål
Diameter 45 mm
Vægt
60 g