Google Pixel Watch 2

Googles ur sørger for, at du ikke behøver ikke tage din telefon op af lommen konstant.

Google Pixel Watch 2 er en praktisk makker til din Android-telefon. Når du har koblet Googles nye ur sammen med mobilen via Bluetooth, kan du hurtigt se notifikationer på uret, uden at du behøver at skulle have din telefon op af lommen.

Uret har en fin, rund skærm med en høj kontrast, der gør det nemt at aflæse indholdet – også selv om du er udenfor i dagslys. Opløsningen er tilpas høj til, at du ikke kan se enkelte pixels, så billedet står skarpt og flot.

Sensorer på urets bagside holder øje med dit helbred, så du fx kan få en notifikation, hvis din puls er for høj. Pixel Watch 2 måler desuden din søvn grundigt ved både at holde med puls, temperatur og bevægelser, og målingerne bliver samlet til en månedlig analyse, så du kan se nærmere på, hvordan du evt. kan forbedre din søvnkvalitet.

De indbyggede tryghedsfunktioner kan blandt andet give besked til pårørende, hvis du falder og ikke kan komme op, og du kan også indstille en timer, hvis du går en aftentur, så en kontaktperson bliver alarmeret, hvis du ikke kommer hjem inden et planlagt tidspunkt.

Design er jo lidt en smagssag, men efter vores mening udstråler uret ikke helt den eksklusivitet, som prisen lægger op til. Det skyldes især silikoneremmen, som – til Pixel Watch 2's forsvar – minder om den rem, det nogenlunde lige så dyre Apple Watch er udstyret med.

Google Pixel Watch 2 lades op ved at klikke en lille rund ladedims fast på bagsiden af uret. Vi havde konstant slået visning af klokkeslæt til på uret, og det dræner lidt ekstra på batteriet. Faktisk var det nødvendigt for os at lade uret op hver aften for at sikre, at det havde strøm nok til nattens søvnmålinger og hele næste dag.

Google Pixel Watch 2

Pixel Watch 2

Karakter: 9.1/10
Pris: 3.090 kr
Mærke: Google
Testdato: 29. november 2023
9.1 KOMPUTER FOR ALLE
Plus
Flot skærm
Masser af målinger
Minus
Skal lades op hver dag
Konklusion
Googles ur sørger for, at du ikke behøver ikke tage din telefon op af lommen konstant.
Specifikationer
Type
Smart Watch
screensize
41 mm
os
Wear OS
ram
2 GB
storage
32 GB
battery
Cirka et døgn
weight
31 g
workswith
Android